Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 4.
Græs-
landet
over det græsbevoksede høiland for fremdeles at kunne holde
os ovenpaa den bjergkam, som vi var naaet op paa, og hvor
det korte, unge græs tillod os at marschere uden anstrengelse.
Men henimod middag afbred det heie, übrændte græs fra
sidste sæson vor altfor letvindte fremgang med sine floker
af tætvoksende, tykke stilke; vi holdt dog ud til 12 %og
efter en times alvorligt arbeide gjorde vi holdt ved siden af
en krystalklar bæk for at forfriske os.
Om eftermiddagen steg vi opover den modsatte, græsbe
voksede skraaning, og efter IV2 times hurtig gang valgte vi
en leirplads nær sammenløbet af to strømme, der flød mod
sydost. Efter at være befriede for sine byrder gik nogle
utrættelige karle straks ud paa furagering i nogle landsbyer,
som vi havde seet i dalen langt nedenunder vor marschlinje.
Ved uventet at falde ned blandt de indfødte, forsynede de sig
med et rigt forraad af høns, sukkerrør og modne banangrene.
De bragte os prøver paa dette nye lands vaaben i flere lange
buer og temmelig lange pile; skjolde af en tung, aflang fir
kantet form, dannede af en dobbelt rad korslagte seige stave,
tæt sammenbundne med trevier og oversmurte med et gummi
lignende stof. De udviste et meget net arbeide og var ganske
uigjennemtrængelige for pile og spyd. Foruden skjolde bar
de indfødte trøier af bøffelskind, der syntes at være ganske
sikre mod pistolskud.
Vor marsch til den allerede beskrevne fjeldknaus gik
næsten parallelt med skovkanten, idet vor sti var i en afstand
fra denne mellem en halv og halvanden mil (1—2y2 km.).
Ligesom et hav eller en indsø har indskjæringer i sin kyst,
saaledes var det ogsaa med skovlinjen.
Retningen af den Ituri, vi havde sat over, og som vi
vil kalde Vestre-Ituri, var 0. s. 0. Efter mit skjøn maatte
flodens kilde kunne være omtrent 25 geogr. mil n. n. v. fra
det sted, hvor vi satte over den.
Næste dag drog vi opoyer en lang skraaning af land
med kort græs, og vi stansede paa toppen for at bringe lidt
mere orden i kolonnen for det tilfælde, at vi pludselig skulde
staa ansigt til ansigt med en overmagt; thi vi var endnu
uvidende om landet, dets folk, og de menneskers skikke, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
