Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
HÆNGEBRO OVER ØSTRE-ITURI.
1887
Dec. 7
Babusessé.
ned i yndige dale, vandede af kjølige og klare kilder. Tæt ved
disse stod i smaa klynger de indfødtes hjeni, med deres
marker af umoden durra, søde poteter og flekker med suk
kerrør etc. Men hjemmene stod alle forladte, og deres eiere
holdt øie med os fra kammen af hver høiere aas. Tilslut
passerede vi en tom kvægzeriba; synet af den blev lydelig
hilset, og man skreg: «Ja, herren har ret, og hvert ord
slaar til. Først vil græslandet komme, saa kvæget med tapre
mænd til dets forsvar, saa høider, saa Nyanza, og saa ende
lig den hvide mand. Græslandet har vi seet, her er kvæg
gaarden, derborte er bjergene, de tapre mænd og Nyanza,
og om Gud vil, skal vi tilslut faa se den hvide mand.»
Vor vei bar mod en dal, gjennem hvilken en anden flod
styrtede sig brølende. Til venstre var der en kuperet linje
af fjelde, der hævede sig i store og afsondrede masser, paa
hvis toppe der bekvemt kunde sidde et dusin mennesker.
Disse høiefjelde forbandtes indbyrdes ved en lavere, mere ensfor
met fjeldrække, der kun var en udløber fra en bjergryg. Paa
nogle steder gik vi saa nær foden af denne høide, at vi knapt
var et stenkast fra toppene. Dog skjønt vi var forberedte paa
en demonstration, forblev de indfødte merkelig rolige. Den sti,
vi fulgte, stansede ved en hængebro over en tredje «Ituri»,
som vi for at undgaa misforstaaelser helst vil betegne som
Østre-Ituri. Denne sidste elv var tredive meter bred, dyb og saa
strid som et stryg. Da broen over den var af saa skrøbe
lig konstruktion, at vi kun en ad gangen kunde passere den
trygt, behøvedes der 120 sekunder for hver enkelt person for
at tilbagelægge de tredive meters spænd, og karavanen var ikke
helt over før kl. 6 eftm. Da overgangen havde en meget
ugunstig beliggenhed, havde rifleskyttere hele dagen maattet
staa paa vagt.
Om eftermiddagen fik vi øie paa en vakker sort ko
med sin kalv, der kom ud fra et skar i ovennævnte fjeldryg,
og straks hørtes lydelige raab som: «Oksekjød, oksekjød
— ja, oksekjød, hvorledes ser du ud? vi har ikke seet dig,
siden vi var unge!» Abunguma’erne havde skjult sit kvæg
mellem de stenede aaser, og disse eksemplarer havde sand
synligvis været gjenstridige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
