Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 8.
Undus-
surna
et afgjørende slag. Vi var trætte efter en marsch paa 13 mil
(22 km.); den hede sol og byrdernes vegt havde svækket
vore mænds legemlige kræfter. Vi udsøgte dog nogle af de
bedste og sendte dem bjergbeboerne imøde, medens vi stod paa
vagt for at komme paa det rene med, hvad modstanderne
pønsede paa. Fire af speiderne gik i spidsen. Et lige antal
bjergfolk, ikke det mindste rædde for at slaas, sprang dem
raskt imøde. De følte instinktmæssig, at vore fire mænds
mod ikke var af høieste rang. De nærmede sig dem paa
100 meter og spændte sine buer mod riflerne. Vore mænd
gav ild uden at træffe nogen og trak sig tilbage. Fienden
gik frem med fingeren paa buestrengen. Vore fire flygtede,
medens hundrede stemmer fra vor leir, hvorfra vi saa ned
paa dette skuespil, forbandede dem. Dette var en daarlig
begyndelse fra vor side; de indfødte tog det som et gunstigt
varsel for dem og hylede i triumf. For at kue denne begeist
ring søgte vore riflemænd dækning og voldte de indfødte alvor
lig fortræd. Nogle, der stod yderst paa aasen Nzera Kum,
anrettede et mandefald blandt bjergfolkene paa skraaningen
ligeoverfor i en afstand af 400 meter; andre krøb ned i
dalen i retning mod floden og skaffede os seier der; andre
igjen arbeidede sig rundt omkring foden af Nzera Kum og
gjorde en diversion til vor fordel. Saat Tato, vor jæger,
bortførte en ko fra dens eiere, og vi fik saaledes smage
oksekjød efter at have undværet det i elleve maaneder. Da
natten faldt paa, søgte indfødte og fremmede sine respektive
kvarterer, idet begge parter ventede sig et varmt arbeide
paa morgendagen.
Førend jeg lagde mig, læste jeg som sedvanlig i
bibelen. Jeg havde allerede læst bogen en gang fra
begyndelsen til enden og var nu i anden læsning naaet
til femte Mose-bog og til det vers, hvori Moses opmuntrer
Josva i disse smukke linjer: »Vær frimodig og vær
sterk, frygt ikke og forfærdes ikke for deres ansigt!
Thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig;
han slipper dig ikke og forlader dig ikke.»
Jeg vedblev min læsning, og da kapitlet var ude, lukkede
jeg bogen, og min aand vandrede med engang fra Moses til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
