Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887. Striden fortsattes til udpaa eftermiddagen, de indfødte
var gtøfljg j bevægelse, anfaldende eller trækkende sig til
suma a^e- Om aftenen var der ikke en eneste at se, og den
stilhed, der omgav vor leir, var meget betegnende for dagens
gjerning. Tndvaanerne var enten paa bjergene eller langt
borte mod øst og nord. I dalen omkring os var der ikke
levnet en hytte, der kunde* yde skjul for natten. Men vi skjønte,
at lektionen ikke var tilstrækkelig endnu. Vi skulde nemlig
reise tilbage ad denne vei. Ifølge sagens natur vilde vi, dersom
vi mødte mange stammer af samme beskaffen
hed som denne, tabe mange folk, og dersom
vi lod dem beholde den mindste tvil om vor
evne til at forsvare os, vilde vi blive tvungne
til at gjentage denne dags arbeide. Det var
derfor meget mere skaansomt at gjøre en
grundig ende paa tingen, fremfor at efter
lade en stamme bagom os i ustraffet nærgaaen
hed. De indfødte maa have næret den tanke,
at vi ikke kunde kjæmpe udenfor vor busk
forskansning, hvilket forklarer alt deres snak
om at drive os ud med kjæppe, og at de var
trygge paa bjergene. Vi maatte rykke op skjold fra
med roden denne indbildning om, at de paa
udkanten af
nogen maade kunde gjøre os fortræd.
En af sin eier forladt ko var indebrændt i en af lands
byerne tæt ved og forsynede os for anden gang med en
liden portion oksesteg.
Den Ilte regnede det igjen hete den tidlige morgen, og vi
maatte holde os inden døre til kl. 10. Da nogle indfødte saa
kom frem paa bjergene for at vise sin fiendtlighed, førte Stairs,
Jephson og Uledi sine mænd frem til angreb i tre særskilte
smaa kolonner opover bjergskraaningen og gjorde en heldig
tur gjennem deres smuthuller. Man fangede en liden flok
gjeder, der uddeltes til folkene, og denne dags erfaring viste
de indfødte tilfulde, at de ved kamp intet havde at vinde.
Paa engang syntes det, som om dagen vilde ende med
forsoning, thi en indfødt stod paa en høi knaus ovenfor vor
stilling, efterat alle var komne i leir, og opgav, at han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
