Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
MERKELIGE FISKERFOLK.
1887
Dec. 15
Albert
Nyanza.
undtagen den, ad hvilken vi var komne, var lukkede for os,
og imidlertid var vore madforraad udtømte.
Ved raadslagningen om aftenen bestemte vi os til at
vælge den eneste fornuftige udvei, der stod tilbage, den nem
lig at vende tilbage til Ibwiri, atten dagsmarscher herfrå,
og der bygge en sterk befæstning, derpaa sende en sterk
afdeling til Ipoto for at bringe baaden, godset, officererne og
rekonvalescenterne til vor fæstning; der vilde vi efterlade
femti riflemænd under tre eller fire oflicerer, skynde os til
Ugarrowwas station og sende rekonvalescenterne derfrå til
Ibwiri og derpaa fortsætte vor reise for at opsøge majoren
og bagtroppen, førend han og den blev fuldstændig ødelagte
eller var marscheret ind i det vildnis, hvorfra vi med nød
og neppe havde frelst os — og naar da alle atter var sam
lede, vilde vi marschere hertil med baaden og fuldføre vort
hverv, uden at nogen ængstelse for dem, som var bagenfor,
skulde forstyrre eller svække os.
Den følgende dag, den 16de december, blev vi opholdt i
leiren til kl. 9 ved en svær regnstorm. Den lave, haarde
slette sugede kun langsomt vandet i sig, og i den første time
travede vi i vand, sommesteder op til knæerne. Saa kom
vi frem paa en svagt bølgende slette, hvor græsset kun var
tre tommer høit, med klynger af buske og lave trær et par
snes meter fra hverandre, saa hele landskabet lignede en lyst
park. Da vi kom til den sti, der forbandt Kasenya’s lan
dingssted med det bjergpas, hvorigjennem vi var komne ned,
gik vi tversover den, idet vi holdt os i lige linje med søens
bred og omtrent halvanden mil fra den. Snart fik vi se hjor
der af vildt, og da vore folk havde det overmaade knapt
med forraad, belavede vi os paa at gjøre vort bedste for at
skaffe os en forsyning med kjød. Efter noget bryderi faldt
der en kuduokse paa min part, og Saat Tato, jægeren, fæl
dede en hjort. To mil forbi Kasenya’s landingssted gjorde
vi holdt.
Vor hensigt ved at gjøre holdt her var at skuffe Katon
zas indfødte, som vi var sikre paa vilde følge eiter os for at
se, om vi var dragne bort; thi det var naturligt, at de efter
at have vist sig saa umedgjørlige mod os, kunde nære frygt
I det mørkeste Afrika. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
