Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
LUMSKE VILDE.
græsvolde, og vildt af talrige arter vrimlede der af i nær- 1887.
heden, medens en udsigt af en enestaaende pragt og skjønhed *®’ *f
frydede vort øie i alle retninger. Nyanza.
Kl. SVo eftm. samlede vi os og satte os ganske stille i
marschorde» for at naa bjergets fod. Vi havde tre syge med
os, hvoraf de to endnu ikke var kommet sig efter vore
bedrøvelige dage i storskoven, den tredje led af sterk feber,
som han kavde paadraget sig under sidste nats regnstorm.
Kl. 9 eftm. stødte vi paa en landsby, hvilket bragte os
lidt ud af koncepterne; men det kolossale bjerg, der hævede
sig over os som en mørk sky, forhindrede os fra at gjøre
omkring, hvad vi ellers gjerne vilde have gjort, da det var
overmaade mørkt. len dødlignende taushed gik vi gjennem
den sovende landsby og fulgte en sti, der førte os ud af den,
men den udartede snart til blot et spor og blev snart tabt.
I endnu en time bar det fremad med ørnene stadig fæstede
paa den mørke skygge, som hævede sig foran os helt op til
den stjernebesaaede himmel, indtil endelig trætheden, der
aabenbarede sig i fortroppens slette humør, tvang os til at
gjøre holdt og hvile. Vi kastede os ned i græsset, der vi
stod, og laa snart i den dybeste skimmer, ligegyldige for
enhver fare.
Ved daggry vaagnede vi fra en dyb søvn, vaade af dug
og kun lidet forfriskede, og da vi stirrede paa høislettens
uhyre vold, der hævede sig i fire mægtige terrasser paa om
trent 200 m. hver, opdagede vi, at vi endnu var over 3 km. fra
passets fod. Vi hastede derfor fremad og naaede snart foden
af stigningen. Efter barometrene var vi 50 m. høiere end
Albert-søen, som er 1800 m. over havet, og vi var 800 m.
under toppen af den sadel eller indsænkning mellem den
nordre og søndre bjergkjede, hvis østre ende hævede? sig
truende over os.
Medens ekspeditionens bærere holdt frokost paa de sidste
stykker kjød, som jagten igaar havde skaffet os, sendtes
tredive udvalgte mænd op for at sætte sig fast paa skraanin
gens top og holde denne post, medens den belæssede kara
vane arbeidede sig opover.
Efter halvanden times frist begyndte vi at stige op ad
oo*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
