Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
LIVET I AFRIKA.
i
vil de takke Gud, bare de faar saa meget som en skovbønne.> 1887.
Saat Tato havde ligesom jeg opdaget, at livet i Afrika bestaar
af en række afvekslende lidelser med mellemrum af kort-
Kulden var stor i dette høilaiid. Hver nat, siden vi
havde betraadt græslandet, var vi bleven drevne indendørs
ved solnedgang af aftenens raa, taagede luft, og vi skjalv
og hakkede tænder i den nye dags bitterlige kulde. Denne
morgen var temperaturen 59 ° Fahrenheit (15 ° C). Mændene
var ganske nøgne, takket være manyuema’ernes udsugelser
og udpresninger, og havde med glæde taget imod de indfødtes
læderdragter og skovboernes barkklæder. Efter at have
erfaret, hvilken overordentlig kulde disse aabne græslande var
udsatte for, undrede det os ikke længere, at indvaanerne
kviede sig for at komme ud før kl. 9, og det vilde aaben
bart have været klogt af os at følge deres eksempel, dersom
vor opgave havde tilladt det.
Den 19de decbr. satte vi gjennem de bølgende sletter i
retning mod Mazamboni. Da vi kom i nærheden af Gaviras
by, prajedes vi af en gruppe indfødte, som skreg: «Landet
ligger nu for eders fødder; I skal ikke forulempes det mindste;
men I vilde glæde os, dersom I dræbte Undussumas høvding,
som sendte os for at drive eder tilbage.»
Ved middagstid, da vi var i høide med aaserne i Balegga,
iagttog vi to flokke paa firti mand hver, der fulgte os. De
prajede os endelig og udtrykte ønske om «at se os i ansigtet».
Da de afviste den dem givne tilladelse til at nærme sig os
uden vaaben, fik de streng befaling til at gaa sin vei, hvis
de ikke skulde blive mistænkte for at nære onde hensigter.
De gik ydmygt sin vei.
Om ettermiddagen kom vi til de landsbyer, hvorfra vi
den 12te var bleven saa haardnakket forfulgte. Folkene var
spredte paa høiderne og skreg og huiede. Fortroppen sendtes
fremad, og høiderne gjordes klare, trods de strømme af
ukvemsord, der vældede frem af balegga’erne.
Endel af det fangede kvæg forsynede os med melk. Vore
gjeder gav ogsaa en rigelig forsyning til the og kaffe, hvilket
varige glæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
