Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
SLANGER I DET TROPISKE AFRIKA.
sig ned blandt mændene, naar faskinkniven kom for at øde- 1888.
lægge deres bosted. Vi traf ogsaa paa flere arter af
drophis med glimrende farver. Der blev dræbt tre opblæste
træhugorme, glimrende med alle sine brogede tegninger; fire
hornslanger krøb ud af sine huller for at angribe os og blive
slaaede ihjel; en af lycodont-familien, merkelig ved sine
lange hugtænder, blev røget ud af sit smuthul, medens flere
smaa, blinde sølvslanger med stumpe hoveder, ikke meget
større end medemark, blev gravede op af jordhakkerne. Skild
padder var meget almindelige, og stinkdyr efterlod talrige
spor af sin nærværelse.
Medens glenter, de frækkeste af deres stamme, svævede
over enhver rydning i skoven, saa vi ikke en eneste grib,
førend vi naaede græslaiidet. Nogle faa hvidhalsede ørne
viste sig hist og her, men der var en uendelighed af pape
gøier. Fra graalysningen, til mørket faldt paa, gav disse
fugle altid og overalt sin nærværelse tilkjende. Henimod
aftenen hvilede nogle heirer leilighedsvis paa rydningens
trær. De var antagelig trætte efter sin flugt fra Nyanza
Den sorte ibis og linerlen var vore stadige ledsagere i vild
nisset Trær med væverfugle og disses reder var altid at
finde i nærheden af hver skovlandsby. Omegnen og til
slut ogsaa vore plantager, endog indtil mindre end et dusin
meter fra fortet, gjestedes af elefanthjorder. Bøffelens og
vildsvinets spor saa vi hyppig. Men vi var jo ingen natur
forskere. Ingen af os havde tid og formentlig kun liden
smag for at samle insekter, sommerfugle og fugle. For os
var et dyr, en fugl noget, der kunde spises, men trods al
vor anstrengelse fik vi sjelden noget. Vi lagde kun merke
til, vhvad der fængslede vort øie eller krydsede vort spor.
Vi havde for mange ængstelser til at interessere os for andet
end det, som dermed stod i forbindelse. Dersom en indfødt
eller en zanzibarit fangede en glimrende langhornet bille
eller en høgagtig nattesværmer, en smuk sommerfugl, en vældig
mantis, eller bragte mig fugleæg, en sjelden blomst, en lilje
eller en orchide, en slange eller en skildpadde, dvælede mine
tanker stadig ved min egen specielle forretning, om jeg end
villig saa paa og viste interesse for fundet. Min familie var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
