- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
384

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
April 15
Undus-
surna,
De vil nok leve i bavira’ernes land, men ikke i deres
landsbyer, de er villige til at bytte sine meieriprodukter mod
«jordgravernes» korn og grønsager, men de vil aldrig bort
gifte sine døtre undtagen til fødte mhuma’er. Deres sønner
faar lov til at avle børa med bavira-kvinder, videre strækker
indrømmelserne sig ikke. Nu, her finder jeg den sande
hemmelighed med det forskjellige fysiognomi og forklaringen
paa afvigelserne i ansigtstyper.
Vi har den sande neger-ansigtstype i de fjerne egne
af Vest-Afrika, som denne stolte, høiættede race i mange
aarhundreder umulig har kunnet komme i berørelse med; vi
har skovens oprindelige racer, som akka’er, wambuttfer,
watwa’er og buskmænd, af hvilke wambutti’erne er uden
sammenligning de smukkeste; vi har zulu-folket, mafitterne,
watuta’erne, wahha’erne, warundi’erne, wanya-ruanda’erne,
af halv æthiopisk herkomst; saa har vi den æthiopiske type
lidt udartet, undtagen i de aristokratiske familier, som hos
wahuma’erne, eller som de ogsaa kaldes, waima’er, wachwezi’er,
wawitu’er og wataturu’er, som repræsenterer to menneske
strømme, hvoraf den ene er kommen fra Æthiopien over det
sydøstre Galla-land til Unyoro og de høie græslande ved
søerne, og den anden udbredte sig lige mod syd. Yictoria
søen ligger mellem disse afdelinger af den høierestaaende
menneskeslegt i Afrika.
En bavira-høvding beklagede sig for mig over den hov
modige foragt, med hvilken bavira’erne betragtedes. af wahuma
folket, netop i følgende udtryk: «De kalder os hakkemænd,
og ler for at gjøre nar af den nøgterne regelmæssighed,
hvori vi, hakkende den mørke jord, tilbringer livet med
ærligt arbeide. De sværmer omkring paa udflugter efter
bytte og kjender intet til et elsket og stadigt hjem; de
nedsætter sig, hvorsomhelst de fristes dertil (ved græsgange),
og er der noget iveien, bygger de hus paa et andet sted.»
Men nu til min fortælling, da jeg altid kan dvæle ved
denne gjenstand senere i et særeget kapitel. Den 16de
marscherede vi til Gaviras territorium, forsynede af Mazam
boni med tolv førere, eskorterede af Gavira og femti krigere,
ledsagede af en lang række af nye venner, der fulgte efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free