Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Med paschaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888,
Mai 26.
Badzwa.
!
gribe til andre forholdsregler. Thomas Carlyle har frem
holdt, at det er den høieste visdom at erkjende og tro, at
det haarde, nøden har tvunget en til, ogsaa er det viseste,
bedste og det eneste, som for øieblikket var at gjøre. Jeg
vil angribe Kadongo først og saa marschere ligepaa Musiri,
og behøves det, skal vi bruge vore sidste skild godt. Maaske
kan denne dristige bevægelse forpurre deres forening.
Paschaen har handlet raskt. Ved middagstid ankom der
82 friske bærere under sterk bevogtning og tre soldater,
særlig udtagne til at ledsage mig. Da de blev afgivne til
os, fik hver zanzibarit en madi at bevogte.
Kl. 3 1/2 ettermiddag begyndte vi at bestige bjergets
bratte skraaning med en stegende sol i ansigtet og naaede
toppen ved Bundi-leiren kl. 672, en halv time efter sol
nedgang.
Efter at have stillet sterke vagter rundt om leiren ud
søgte jeg en trop paa firti skyttere blandt de mest udvalgte
mænd under to anførere fra Zanzibar og udrustede dem
til som overraskelsesafdeling at angribe Kadongos leir om
natten. Nogle af vore indfødte bundsforvandte gik med som
frivillige for at vise os den landsby, han holdt besat paa
en aas.
Kl. 1 om morgenen afsendtes afdelingen.
27de mai. Kl. 8 form. kom den atdeling, der var bleven
sendt mod Kadongo, tilbage efter med meget held at have
udført sin opgave, men Kadongo seiv undkom ved at skrige,
at han var en ven af «Bula Matari». Man tog hverken
kvæg eller gjeder, fordi Kadongos bande kun havde besat
stedet til midlertidigt brug.
Vi tog atter vore byrder op og begyndte marshen mod
Gaviras bygd. Vi havde neppe brudt op, før vi opdagede
en stor skare mennesker, som nærmede sig os med en mand
i spidsen, der bar et purpurrødt nag, som i fråstand let
kunde tages for det zanizibariske eller ægyptiske. Vi stan
sede og undredes paa, hvad folk dette kunde være, men
inden nogle øieblikke gjenkjendte vi Katto, Mazambonis
broder, som denne høvding havde sendt for at lykønske os og
udforske vore manøvrer. Vi beundrede den lærenemhed, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
