Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi begiver os paa veien for at undsætte bagtroppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1888
Juni 1
Mukangi
%
Kapitel XVIII.
Vi begiver os paa veien for at undsætte bagtroppen.
Forskjellige stammer ’ledsager os til Mukangi. — Leir i Ukubalands
byen. — Ankomst til Fort Bodo. — Vore invalider i Ugarrowwas varetægt.
— Løitnant Stairs’s beretning om sin reise for at bringe invaliderne til Fort
Bodo. — Natlige besøg af de ondskabsfnlde dverge. — En almindelig
mønstring af garnisonen. — Jeg beslutter seiv at anføre undsætningsafdelin
gen. — Kapt Nelsons ildebefindende. — Min lille fox-terrier, Randy. —
Beskrivelse af fortet. — Zanzibariterne. — Beregning af tiden for reisen til
Yambuya og tilbage. — Løitnant Stairs’s formodning angaaende dampskibet
Stanley. — Samtale med løitnant Stairs om major Barttelot og bagtroppen.
— Instruksbrev til løitnant Stairs.
Den Iste juni forlod vi Undussuma og marscherede mod
vest, ledsaget af et snes af Mazambonis folk. Efter halv
anden time naaede vi Urumangwa. Dette distrikt afgav et
følge paa omtrent hundrede mand, og Mazambonis folk vendte
tilbage til sit hjem. Efter to timers marsch forlod Urumang
was folk os ligeledes i Unyabongo og overlod til det nye
distrikts folk det hædershverv at eskortere os de næste halv
anden time, indtil de saa os trygt husede og rigelig
provianterede i Mukangi. Lidt før vi kom til sidstnævnte
sted, maatte vi sætte os i slagorden, og en træfning vilde
været uundgaaelig, havde ikke høvdingens mod og sunde
fornuft gjort det muligt for begge partier at undgaa et unyt
tigt brud.
Et godt eksempel findér ligesaavel efterlignere som et
daarligt. Wombolas og Kamettés høvdinger hørte, hvor
beredvillig vi havde modtaget Mukangis venlige tilbud, og
da vi næste dag marscherede gjennem deres distrikter, hørte
vi ikke et krigsraab eller saa et flendtligt ansigt. Folket i
Kametté raabte rigtignok til os, at vi skulde gaa vor vei,
men dette var retfærdigt, thi vi havde intet at gjøre i Kametté,
og det var endnu tidligt paa morgenen; men da vi kom til
næste landsby, Ukuba, var vi trætte og havde lyst til at
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
