Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi begiver os paa veien for at undsætte bagtroppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
FORT BODOS BEFÆSTNING.
støttet af en sterk banket. Hovedveiene, der førte til fortet, 1888.
var ogsaa afspærrede for at tjene som forhindringer. Den
af besætningen beboede landsby laa paa den af grøften übe
dækkede side og var indrettet i form af en V for at maskere
indgangen til fortet. Ved dagslys kunde ingen fiendtlig
styrke uopdaget nærme sig inden 150 meter fra fortet, om
natten maatte ti skildvagter være tilstrækkelig bevogtning
mod overrumpling og ildsvaade.
Denne beskyttelse var ikke saa meget bestemt mod de
indfødte alene som mod et muligt og slet ikke utænkeligt
forbund mellem manyuema’er og indfødte. Man kunde anføre
ligesaa meget for som imod rimeligheden af et saadant forbund;
men det er en fuldstændig feilagtig politik at staa uvirksom
ligeoverfor et usikkert udfald, og jeg har aldrig blandt de
hundreder af leire eller stationer, jeg har anlagt i Afrika,
valgt en eneste, uden først at overveie enhver nær eller
fjern mulighed.
Jeg forlod altsaa Fort Bodo uden mindste frygt angaa
ende de indfødte og manyuema’erne og ogsaa uden frygt
for nogen misforstaaelse mellem officerer og zanzibariter.
Officererne kjendte nu sine folks sprog, deres forskjellige
vaner, karakterer og sindelag, og mændene var ligesaa
kjendte med sine officerer. Begge parter troede ogsaa, at
deres ophold i Fort Bodo ikke skulde blive saa langvarigt,
da paschaen havde lovet at besøge dem inden to maaneder,
og af en mands besøg med hans omtænksomme og hen
synsfulde karakter kunde de sikkert love sig baade fornøielse
og nytte. Naar han vendte tilbage til Nyanza, kunde de
følge med ham og overlade fortet til sin skjæbne.
Hvad zanzibariternes troskab angaar, var der ikke ruin
for tvil. Seiv om officererne — for at forudsætte det værste
— skulde være nok saa tyranniske og uretfærdige, havde
zanzibariterne jo kun valget mellem dem paa den ene side
og wambuttfernes menneskeæderi og manyuema’ernes med
fødte grusomhed paa den anden.
Jeg skulde ønske, jeg kunde have følt samme tillid og
sindsro med hensyn til bagtroppen. Med hver maaned, der
gik, havde min angst tiltaget. Dauge forløb efter uge, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
