Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUMA OG NASSIB ABSENTERER SIG. 477
1888.
Juli 21
Basopo,
godt kjendte Basopo-kataraktens farlige kanaler, vedblev de
sin fart nedover den rasende strøm, hvorved vi en
zanzibarit og en gut, som hørte til Emin Paschas soidater.
I den kantrede kano var der ogsaa to af Emin Paschas soi
dater, som begge mistede rifle og udrustning, men slåp fra
det med livet.
To zanzibariter, Juma og Nassib, vandrede bort fra
kolonnen og savnedes den dag, hvorfor vi maatte gjøre holdt
og sende folk ud for at gjøre jagt paa dem. Om eftermid
dagen kom disse tilbage med uforrettet sag, men en time senere
skræmtes vi op ved at høre en kugle hvine over vore hoveder.
Vi undersøgte sågen og fandt, at den skyldige var Nassib,
som med sin ven Juma kom tilbage til leiren og meldte os,
at han havde seet en af vore folk i buskene lige udenfor
leiren og fyret paa ham, idet han troede, at det var en om
luskende indfødt. Han forbausede os endnu mere ved at
berette, at granden, hvorfor han og Juma havde skilt sig
fra kolonnen, var den, at de havde seet smukke pisanger i
en plantage og havde sat sig ned for at skrælle og tørre
et forraad til reisen. Dette havde de behøvet omtrent atten
timer til, og de sagde, at de, da de søgte efter veien, ikke
kunde finde sporet efter de 200 mand! Det er vanskeligt
at afgjøre, hvad der vakte mest forundring, enten disse to
tredjerangs menneskers gale indfald at sætte sig rolig ned
midt i en plantage, tilhørende grumme menneskeædere, som
ialmindelighed fulgte efter kolonnernes bagtrop for at hevne
sig paa efternølerne, eller den frygt, som i dette enkelte til
fælde maa have behersket de indfødte.
Den 25de leirede vi os ovenfor Bavikais smaastryg og
betraadte næste dag Avejelis folkerige distrikt ligeoverfor
Nepokos munding og tog vort kvarter i den landsby, hvor
dr. Parke for tretten maaneder siden med saameget held havde
afsat en ulykkelig zanzibarits fod.
Aldrig har jeg lidt saameget ved skovmarschens be
sværligheder som paa denne dag. Min egen legemlige til
stand var saa ussel paa grund af daarlig kost og af den
ynkelige planteføde, jeg var nødt til at leve af, at jeg var
mere end almindelig deltagende. Ved denne tid befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
