Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Juli 27
Avugadu
27de gik kanoerne udfor strygene og gjorde holdt for natten
nogle mil nedenfor.
Den 30te juli spiste vi frokost i vor gamle leir, hvor
jeg i 1887 havde ligget saa mange dage og ventet paa og
søgt efter den savnede ekspedition; vi tog vort nattekvarter
i Mabengu-landsbyen.
Ved denne landsby iagttog vi ved solnedgang et uhyre
antal store flaggermus, «popo» paa swahili, som seilede hen
over vore hoveder til sine nattekvarterer hinsides floden. Der,
hvor jeg stod, kunde man kun se en smal strimmel af himlen,
og jeg tællede 680 af dem, som fløi inden synsvidde. Da
denne hær maa have spredt sig over flere mil af skoven,
kan man danne sig et omtrentligt begreb om, hvor mange
tusende de udgjorde, som her fløi over os.
Den sidste juli naaede vi Avisibba, vel bekjendt for sin
modstand forrige aar mod vor marschkolonne og for de ulyk
kelige virkninger af de under striden anvendte giftpile. I en
af hytterne fandt vi toppen af en af vore teltpæle, omhyg
gelig viklet i blade, tilligemed et Udet stykke patronpapir,
en stump grøn fløiel fra vor kirurgiske instrumentkasse og
messinghylstret til en Remington-patron. Denne besynderlige
pakke hang i en af tagspærrerne og var antagelig indviet
til en eller anden fetisch.
I en anden hytte opdagede vi et. halsbaand af jernringe
og ti ikke afskudte patroner. Disse sidste maa have tilhørt
en af vore ulyksalige rømlinger, hvis kjød maaske er bleven
kogt i en gryde over ilden og har afgivet et familiemaaltid.
Vi fandt ogsaa senere en gammel trøie, som gjorde vor
formodning end mere sandsynlig.
Kort efterat vi havde landet ved landsbyen, kom en liden
nøgen pige paa omtrent otte aar ganske rolig gaaende hen
imod os og overraskede os alle ved at tiltale os paa zan
zibarisk.
Hun raabte: «Er det sandt, du? Jeg hørte et gevær
skud og sagde til mig seiv i mit skjul, dette maa være mit
eget folk, og jeg vil gaa og se dem, thi hedningerne har
ingen geværer.»
Hun sagde, at hun hedte «Hatuna-mgini> (vi har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
