Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888,
Aug. 11.
Bandeya
rowwas station, som de naaede den 26de, og hvor de stillede
sig til Ugarrowwas tjeneste. En maanod senere havde
Ugarrowwa, efter at have samlet sine folk fra de yderst
liggende stationer, paabegyndt sin vandring nedad Ituri
floden med vore ilbud hos sig og naaede Hvepsestrygene
den 9de august; han havde været 76 dage paa veien. Den
samme tid havde vi brugt paa vor reise fra Albert Nyanza,
idet den 10de august var den niogtyvende dag, siden vi
havde forladt Ugarrowwas gamle station.
Efter at have ordnet vor leir paa venstre bred i den
forladte landsby Bandeya, ligeoverfor Ugarrowwas leir, der
var opslaaet i den forladte landsby Bandekiya, fik vi
besøg af vore overlevende ilbud, ledsagede af Ugarrowwa og
hans høvedsmænd. Under dyb taushed fortalte anføreren
sin tragiske historie:
«Herre, da De kaldte paa frivillige for at bringe Deres
brev til majoren, var der ikke en blandt os, som ikke agtede
at gjøre sit yderste, thi vi vidste alle, at vi kunde vente en
høi belønning og stor hæder, dersom vi var heldige. Vi
har gjort vort bedste, og vi har været uheldige. Vi har
derfor ogsaa gaaet glip af baade belønning og hæder. Det
er de mænd, der har gaaet med Dem til Nyanza og fundet
paschaen og kan gjøre sig til af, at de har set ham ansigt
til ansigt, som har gjort sig mest fortjente af Dem. Men om
det ikke har lykkedes os at finde majoren og at glæde hans
hjerte ved de gode efterretninger, vi havde at fortælle, saa
ved Gud, at det ikke har været ved vor egen skyld, men
snarere fordi det var hans vilje, at det ikke skulde ske. Vi
har mistet fire af vore, og jeg er den eneste, som ikke kan
fremvise et såar, som vi har erholdt underveis. Vi har to,
som, skjønt ilive, synes at være uhelbredelige af gift i blo
det. Nogle af os har indtil fem pilesaar at vise Dem. Saa
langt som til Avisibba gik det glat nok ned ad floden, men
da begyndte snart det haarde arbeide. I Engweddé blev to
saarede. Ved Panga-faldene blev tre mand alvorlig saarede
af pile. Mellem Panga-faldene og her har der været en
uafbrudt kamp, dag efter dag, nat efter nat; længe førend
vi naaede de indfødte, syntes de at vide nøie besked om vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
