Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
August.
Banayla
gjør ret iat gaa til Stanley Falls?» Jeg svarede: «Nei, jeg indser ikke,
hyorfor De behøver seksti mand til; De har folk nok og mere end det! De
gjorde bedre i at uddele riflerne og ammunitionen til mændene, hvilket altid
gjør femten læs mindre, og at have tillid til folkene. Hr. Stanley er nødsaget
til at stole paa mændene. Løber de bort fra Dem, løber de bort fra ham,
men dersom De lader mig raade, tror jeg ikke, at de skal rømme » Majoren
sagde: «Min hensigt er at give Dem kommandoen over zanzibariterne og
sudaneserne paa reisen herfrå, og De skal gaa en dags marsch forud for
manyuema’eme. Hr. Jameson og jeg vil følge efter med manyuema’erne og
holde lidt orden paa dem og se til, at de ikke blander sig med Deres folk.
Jeg behøver ikke at gaa til Stanley Falls, men De maa prøve at skaffe
nogle faa mænd. Skaffer de mig tyve, skal jeg være fornøiet. Jeg har
spurgt Abdallah, om han kunde lade mig faa nogle bærere, og jeg
fik syv.»
19de juli. Tidlig paa morgenen begyndte en manyuemakvinde at slåa
paa trommen og synge. Det er deres daglige vane. Majoren sendte sin
tjener Soudi, som kun er tretten aar gammel, for at stanse dem, men med
engang hørte man skrigende og vrede stemmer, det efterfulgtes af to skud,
som til udfordring. Majoren gav nogle sudanesere ordre til at gaa og
opdage. hvem der skjød, idet han samtidig stod op fra sengen og tog sine
revolvere ud af kassen. Han sagde: «Jeg skyder den første, som jeg ser
affyre et gevær.» Jeg bad ham ikke forstyrre folkene i deres daglige skik,
men at blive indenfor og ikke gaa ud, thi det vilde snart være forbi. Han
gik ud med revolveren i haanden, did hvor sudaneserne stod. De sagde
ham, at de ikke kunde finde de mænd, som skjød. Da puffede majoren
nogle manyuema’er tilside og gik imellem dem henimod den kvinde, som
slog paa trommen og sang, og befalede hende at holde op. I samme øieblik
affyredes et skud gjennem et skydeskaar fra det indre af en hytte ligeoverfor,
af Sanga, hin kvindes mand. Ladningen trængte ind lige nedenfor hjertekulen
og gik ud gjennem ryggen, idet den tilsidst borede sig ind et sted i
verandaen, foran hvilken majoren styrtede død om.
Sudaneserne løb sin vei og negtede at følge mig for at tåge majorens
Ug; men jeg gik og fulgtes af en somali og en sudaneser, som sammen med
mig førte liget ind i mit hus Af det skraal, der hørtes, troede jeg, at et
almindeligt blodbad var paabegyndt, thi jeg havde ikke seet en eneste
zanzibarit Enten holdt de sig skjulte i sine huse eller deltog i den
almindelige vilde jagt, som paafulgte. Jeg vendte mig om og saa en af
manyuemaVrnes høvedsmænu, som med gevær og revolver i haanden anførte
en styrke paa seksti mand for at angribe mig. Jeg havde ingen vaaben.
Jeg gik lige mod ham og spurgte, om han førte sine mænd til kamp mod
mig. Han svarede «nei.» Saa sagde jeg: «Før da eders mænd rolig.til
sine hjem og bring alle hefvedsmænd til mig, da jeg ønsker. at tale med
dem.» Snart dereftcr traadte nogle høvedsmænd ind. og jeg sagde til dem:
«Dette gaar ikke ud over mig, men over Tippu-Tib. I maa bringe mig alle
læssene og sige alle eders folk at gjøre det samme; Tippu-Tib ved, hvad
enhver af eder er bleven anbetroet, og er ansyarlig for det. Dette bliver
altsaa Tippu-Tibs sag. Han maa betale, hvis godset gaar tabt, og saa
straffer han de høvedsmænd, der foraarsagt ham et tab. Jeg skriver ham
til, saa kommer han og faar vide navnene paa dem, som negter at gjøre.
hvad jeg nu ønsker.» Kesultatet blev. at jeg fik omtrent 150 læs tilbage i
magasinrummet. Nu sendte jeg mine mænd ud for at samle, hvad gods de
kunde, og havde snart faaet 299 bærelæs tilbage. De havde været spredte
over hele pladsen, nogle i skoven, i vildmarken, og i landsbyhytterne var de
stukket tilside hist og her, kortsagt overalt. Nogle af perlesækkene og
ammunitionskasserne var allerede bleven oprevne eller opbrudte, og indholdet
var helt eller delvis gaaet sin vei. Ved tælling fandt jeg, at jeg manglede
48 læs. Landsbyens indvaanere beløb sig til 2—300. Jeg var kommen med
omtrent 100 mand, Muini Sumai, manyuema’ernes første høvedsmand, med
430 bærere og- omtrent 200 i sit følge, hvilket tilsammen gjorde omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
