Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Vi tager fat paa vor tredje reise til Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888,
Septr. 5
L3,tuu6n.
var de besatte at 6jNvi6, og de torßtvrr666 vor søvn ved
uden ophør at synge hele natten i^’62N6ui. Det har vistnok
været en saadan übetimelig sang, der var aarsag til den
ulykkelige majors død. Havde han havt et nogenlunde
udviklet musikalsk øre, maatte 66r68 Uiiai-llloliißk6, g,tßlll<li^6
hyl have gjort ham rasende.
Disse besattes medfølende veninder, brød undertiden
sammen med dem ud i et uuderii^t kor i den tro, at det kavde
en beroligende virkning. At anvende tvang for at faa dem
til at tie, virkede derimod eggende. Man kan tænke sig,
hvilken virkning det maa have havt paa den stakkels afdødes
nerver, naar det ogsaa paa os, som var mere rolige, virkede
M6rBt u6HBiaa6n66.
Paa dette sted sneg to at zanzibariterne, særdeles brug
bare N3Lnd og rsAUkdk diaudt vore d6^Bt6 folk, sig ud at
leiren for at gjøre et angreb paa batundaerne, men blev
oppassede af dem og dræbte; det var paa denne maade, vi
mistede vore bedste folk. Den ene af dem førte fortroppen
og havde indehavt denne post, lige siden vi forlod Yambuya
i juni 1887. Denne sørgelige begivenhed gav mig for hun
drede gang anledning til at indprente de sorgløse folk,
hvilken daarskab de begik ved paa denne maade at ofre
livet for at røve en gjed, 6tt6rat de iuaan66 6tt6r maan66
liav66 arbeidet li3k66rli^ for løn og ære med mod og troBkad,
og det endelige udfald blev, at de begroves i en menneske
æders mave. Jeg havde givet dem fæ, faar, gjeder, høns,
hele haandfulde at sølv og næsten for tusende £ klæder,
men ikke en af dem havde vist sig villig til at vove livet
for mig. For en gjeds skyld derimod brød de sig ikke om,
at de kunde blive opspiste at en menneskeæder. Paanyt
lovede de mig ved Allah, at de aldrig vilde gjøre det mere,
og om et par dage vil dette løfte naturligvis atter være
glemt. De er ikke anderledes.
Men enhver, som hidindtil har fulgt nedskriveren heraf
paa hans reise, vil sikkerlig have lagt merke til, at alle
ekspeditionens uheld og ulykker skriver sig fra brudte
løfter. At holde sit løfte synes mig at skulle være det
vanskeligste arbeide for 999 999 mænd af hver million, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
