- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
29

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Vi tager fat paa vor tredje reise til Nyanza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ZANZIBAR-FTLOSOFI
VI 83H Q6N66 Btaa6n66 OV6I 66N lili6 tin^6Bt, 0^
som zanzibariterne naaede derhen, 20^666 de sig omkring
det usedvanlige syn. «Kast den tingest i elven,» sagde en.
«Men hvorfor skal hun gjøre det, naar barnet lever?» spurgte
en anden. «Ser du da ikke, at det er hvidt? det maa have
en forfærdelig sygdom.» 0 uvidenhed, hvormange ulykker
spirer der ikke frem under din mørke skygge! Tilgiv dem
Fader; thi de ved ikke, dva6 66 gjør. Dette kom mig
isinde, medens jeg forundret b6tra^t666 66 talende, som med
tul6Btk6u6l^ Ud6vi6Btli66 om, at det var et mord, vilde have
tilintetgjort den lille livsgnist.
Hvad der paa den tid især skaffede os bekymringer,
var dem, som 166 af ondartede saar. Der var en liden klog
fyr, tretten aar gammel ved navn Sudi, som tidligere havde
opvartet majoren. En beskadigelse havde nu lagt fire tommer
af hans skinneben nøgent. Vi havde ogsaa femten koppe-
Z)9.ti6lit6l’, som aldeles ugenert færdedes blandt zanzibariterne,
men kun en af dem, selvmorderen Tam, var hidtil bleven
smittet.
Da vi kom til Avedjeli, ligeoverfor mundingen at Nepoko,
gik en manyuema-trommeslagers hustru, en tækkelig ung
kvinde, ud i haverne tNt ved, for at samle grensager. Der
laa en bande in6ts6t6 skjult 66r og gjennemborede hende
med deres pile. Syv Baa6anii6 trat hende, og paa hendes
skrig lsd vi til, men endnu, inden vi kunde faa indsprøitet
ammoniak, sank hun sammen, hævede armene og omfavnede
sin mand paa den mest rørende maade, trak et 6vdt Bu^ og
døde. — I reisende af den flok, som paastaar, at afrikaneren
hverken kjender kjærlighed eller skinsyge, hvad vilde I vel
have sagt ved denne sørgelige 6568806N6? Der var oFßaa
en Uiaiivu6iiia-lsviii66, tort3Lr66iiF u6Biaayt og BkrZL^k6li^ at
se, samt udbredende en utaalelig stank, men hendes mand
pleiede hende med den mest opofrende ømhed. Død, død
overalt, hver dag og i enhver skikkelse, men som frelsens
engel stod kjærligheden ved dens side og dæmpede rædselen.
Det var stakkels uvidende væsener paa menneskehedens
laveste trin, og dog kjælede, de ukjendte og useede at dem,
som synger om 3k66i oPotr6lß6 og standhaftig hengivenhed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free