Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
OPTEGNEISER SKREVNE I LEIREN.
os eller Knuß6r den grønagtige tusindben under vore fødder, 1888.
saa tænker vi altid paa, at etter faa dages forløb vil al Oktr- 25
denne elendighed være forsvunden. Siden den 17de august flo^~
liar vi af kjød havt fire gjeder, og har fornemmelig levet at
ristede bananer. De har holdt os ilive, og selv derfor er vi
taknemmelige, skjønt vi ikke just kan prale at vore kræfter.
Vi tænker med velbehag paa, at vi senere skal komme til
at leve paa okse-, kalve- og faarekjød sammen med en mængde
andre sager, saasom batater, bønner, hirsegrød med melk, og
sesamolje til at berede maden med. Da vil vi ogsaa være
fri for den instinktsmæssige frygt for, at en vM med et
knippe forgiftede pile lurer paa os i faa skridts afstand.
Den stadige ængstelse, den slappende agtpaagivenhed, der er
nødvendig for at skaffe føde og beskytte folkene mod farer
under deres fritider vil torßvin66, og det skal glæde mig at
kunne faa bedre tanker om verden og dens beboere, end den
tvilsomme kjærlighed, jeg føler for skovmennesket».
Den 26de fandt vi vor leir i Umeni, men fik kun fat
paa to klaser af miniaturbananer, samt var udsatte for en
voldsom tordenstorm, der brølede gjennem skoven som en
hel legion af onde aander og rystede dens kjæmpetrær lige
til roden, Ni6d6liB IturiB mørke vande piskedes til hvidt skum
under bygernes rasende hyl.
Næste dag roede vi opunder det store vandfald,
lossede vore sager og lod kanoerne blive liggende i skoven,
tog etter kun en halv times rast vore dragter paa skuldrene
og gik fem mil indover. Vi havde for sidste gang befaret
Ituri.
Vi naaede Avatiko-plantagerne efter tre timers vandring
den 28de, netop tidsnok for at den større del at mandskabet
ikke skulde forsmægte. De adspredte sig i plantagerne lig
forsultne ulve. Her blev vi i to dage for at furagere og
tilberede proviant.
Vi navds ikke apnoldt os længe i Avatiko, da man
bragte mig to pygmæer. I hvilket forhold parret stod til
hverandre, forblev uopdaget. Manden var ung, rimeligvis
21 aar. Hr. Bonny maalte dem nøiagtig, og jeg nedskrev
maalene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
