Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 I DET MØRKES AFRIKATE
1888
Dec. 14.
Hungers-
nød-leiren
skjørt. Men i de sidste dage var desværre dunken bleven
mindre, og han som de andre var gaaet md i phrynia
vildnisset for at finde bær. Den dag blev han borte.
I mørket blev manyuemaernes mundladningsgeværer
anvendte til signalskud. Omtrent kl. 9om aftenen syntes
vi at høre hans stemme fra den anden ende at leiren, og
lod et af de store elfenbenshorn ndsende sine dybe toner.
Skriget kom fra den modsatte side og nogle af folkene
sagde, at det var Saburis aand, som klagede over hans død.
Tanken paa den lille fyr, overrasket at mørket i disse vilde
skoves dybe nat, med deres listige dverge, vildsvin og uhyre
chimpanser, leoparder og ketaer, trampende elefanter knu
sende phryniakrattet og store bavianer bankende paa træerne,
kort sagt, paa alle skovens r3L<ißi6r, virk6^6 v<i6rßt N66trvk-
K6n66 paa os. Vi opssav ham som tortabt.
Det havde været en forferdelig dag. En gut var død
om ettermiddagen og tre mand savnedes; mængdens tilstand
var næsten trøstesløs, enkelte var ude at stand til at staa
og tailit overende ved torBSF6t. Dette syn vir^6<i6 paa mine
nerver, indtil jeg begyndte at slappes baade legemlig og
aandelig, som var slappelsen en smitsom sygdom.
Den nat forstyrrede tanken om de bortsendte folk min
søvn; det var forfærdeligt at forestille sig dem forvildede i
skovene eller sunkne sammen af sult, IM6Q de kunde naa
frem til plantagerne, og dog blev det umuligt ikke at tænke
sig det aller V3krßt6, at en U66U rest at 6kßp66itioQ6n vil66
være det eneste, man kunde bevare, for gjennem den at
kunne give Emin Pascha og saa senere den civiliserede
verden underretning om dens skjæbne. Jeg forestillede mig
allesammen omkomne i leiren, og hvorledes Paschaen ventede
maaned efter maaned og undrede sig over, hvor vi var
blevne af; hvorledes vor6 lig gik tilintetgjørelsen ims66, og
inden et aars forløb alle merker i træerne, alle spor vilde
være forsvundne og vort gravsted forblive ukjendt til tidernes
ende. Det forekom mig virkelig, som Btvr666 vi liF6 mod
en saadan skjæbne. Her var 200 mand dragne afsted uden
mad, for at søge den i 35 miles afstand. Knapt 150 af dem
vilde sandsynligvis naa frem, medens resten, lig madierne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
