Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888. mig i, at det klogeste var at grave al bagage ned og vende
Dec. 15. tilbage til Xssvet^a for at samle føde. Men derved var den
Død4eiren vanskelighed, at dersom de 50 syge skulde blive tilbage,
vilde vi ved vor tilbagekomst finde alting opgravet og
sdela^t, at Mr IvBt til at AM6 tortrsed.
Hr. Bonny kom os tilhjælp, og lovede at blive tilbage
med 10 mand, dersom jeg overlot ham og hans trop føde
for 10 dage. Dette var for en saa liden styrke ingen
vanskelighed. Der blev afmaalt en halv skaal maismel pr.
mand for 13 stykker i 10 dage, samt uddelt 4 melkebeskøiter
til hver pr. dag, livorlloB N0316 6aaB6r smør og kondenseret
melk blev overladt dem for at drøie grøden. For dem, som
ikke vilde eller ikke kunde følge os, var vi ikke istand til
at gjøre noget. Det, som kunde holde en liden trop paa 13
mand ilive i 10 dage, kunde ikke have reddet 50 mand, der
allerede var saa vidt paa hældningen, at kun en rigelig
forsyning med let fordøieligt bananmel kunde frelse dem.
Den morgen kom lille Saburi spadserende md i leiren
saa frisk, som havde han kun været ude paa en lysttur.
«Hvor har du været, Saburi?» «Jeg for vild under bær
plukningen og fandt først veien igjen ved nattens tl6indru6.
Jeg saa merkerne efter øksehuggene og sagde: Hei, dette
er vor vei, og jeg fulgte den, indtil jeg syntes, at jeg inaatte
have naaet leiren; men istedetfor saa jeg kun en stor flod;
det var Ihuru. Saa fandt jeg mig et hult træ, hvor jeg
krøb ind og sov. Saa gik jeg tilbage langs veien, og saa
kom jeg kili. Det er det hele.»
Yi holdt mønstring over alle levende i leiren. Manyuema
høvdingen Sadi erklærede 14 at sine folk for ude at stand
til at følge med, Kibboberu, at hans broder var den eneste,
som var for syg dertil, Fundo, en anden manyuema, at en
af hans koner og en liden gut ikke var istand dertil. Vi
maatte lade 26 blive tilbage, og der var 43, som maatte
bukke under, KviB de ikke nk mad inden 24 timer. I en
munter tone, uagtet jeg var nær ved at fortvile, fortalte jeg
dem, at da vi gik afsted for at hente furagørerne, der for
modentlig laa-og fyldte sig selv, skulde de være ved friskt
mod. Jeg antog, at jeg vilde træffe dem underveis, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>