Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888. Ud paa morgenstunden sovnede jeg, for nogle timer efter
Dec. 15. at yaagne i dagbrækningen, og i det blege IvB se mine
n^|ren ledsageres tause, stille grupper.
«Op gutter! op til bananerne! IdaF skal vi med Guds
hjælp finde bananer!» lød mit opmuntrende raab til de ned
trykte sjæle. Faa minutter efter var vi oppe fra vort leie
paa den blotte jord, og drog afsted i den uhyggelige morgen
lysning, nogle hinkende og saarfodede, andre haltende 3.t
såar eller vaklende 3.k mathed. Vi havde netop begyndt at
blive varme af marschen, da jeg med et hørte en lyd at
stemmer foran os. Lille Saburi, som altid passede paa, holdt
riflen færdig, men snart saa jeg en bunke grønne frugter
rage op over de brede Mrvuiadla66, som d6toss os udsigten,
og instinktmæssig gjættede man, at det maatte være fura
gørerne, som mødte os. Inden et sekunds forløb havde den
halte, den vaklende og den trøstesløse glemt sine sorger og
smerter, og gav sit taknemmelige hjerte luft i et glædes
udbrud op mod himmelen. Gud være lovet! Engelskmand
og afrikaner, kristen og hedning, alle bekjender hans navn.
Han, som hverken er her eller der, men overalt.
Man behøvede kun at se paa de forreste af dem for at
se, hvad de havde bestilt; men nu var der ingen tid til
bebreidelser, derimod tændte vi straks paa varmen og
begyndte at stege den grønne frugt for at samle kræfter til
hjemveien. En time efter begav vi os afsted tilbage til
hr. LOQNVB leir, som vi naaede 2’/ 6tt6rm., for at NodtaF6B
saaledes, som kun en døende kan modtaFe den, som rRIH6r
ham sin hjælpende høire. Den ettermiddag glemte alle
unge og gamle, zanzibariter, manyuemaer, sudanesere og
madier sine tidligere lidelser i øieblikkets nydelse, og alle
lovede de for fremtiden at være mere forsynlige — til næste
gang.
v6n 17de uaaede vi Iluiru, OF daFeu etter vadede vi
over den. Deretter duF vi vor vei FMueui underB^ov6ii,
indtil vi tidliF om ettermiddaFen Blap ud at den uveiBomine
Bkov OF BtrakB etter var ved udkanten at ?ort LodoB plan
taFer, der vakte ali6B udelte deundrinF.
Den 20de Bkar vi 08 vei F^eimeui de torladte plautaFer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
