Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
JAGT I SKOVEN.
1888,
8Il0VSI!,.
BtraalelN6 aldei6B udelukkede med undta^6lß6 at enkelte
Mmt, 661- tortNller at den drZLndende 801KU316 vandrer over
nimmelkN.
Naar man tænker paa, hvormange hundrede mil vi
gjennemvandrede, i den række af maaneder, vi tilbragte i
skovene er det et rent vidunder, at der ikke indtraf et eneste
uheld paa grund af faldende grene eller trær. De faldt lige
foran fortroppen og straks bagefter bagtroppen, styrtede
pludselig om ved siden at os eller li^e ved leiren daa^e nat
og dag. Med nød og neppe slåp vi bort en dag ved land
gangen, da en stor gammel ruin faldt ud i elven lige agterud
for os, løftede baaden op paa en svær bølge og gjennem
vædede folkene.
Mange er alt de, som har spurgt mig om jagten i
skovene. Elefant, bøffel, villvin, skovantilop, kanin, gazeller,
chimpanser, bavianer og forskjellige slags aber, zibetkatte,
vilHkatte, sebraer, ionnenmon og større gnavere hører til de
faa, hvis liv i skoven vi ved noget om. Trægrenene er
fulde af fugle og flagermus, luften at seilende og svævende
skikkelser; elvene vrimler af NBk, østers og muslinger, og
der forekommer at og til krokodiller og flodheste. Men vi
maa ved siden nerat huske paa, at de i skoven levende
folkestammer har naturen gjort til menneskeslægtens lavest
staaende lemmer; skjønt de i mine tanker er ligesaa vel
skikkede til udvikling og derigjennem til en overgang til
civilißatioN og lovlvHi^lieH som den vilHe oaleHonier. Skoven
tilsteder ikke venskabeligt samkvem; fremmede ser ikke
hverandre, førend He med et mødes og betragter hverandre
med en lammende forbauselse. Ilvilkaarli^ glider de sine
vaaben. Den ene har for jagtens skyld et kogger fuldt at
pile besmurte med en dræbende gift saa sterk som blaasyre,
den anden har et gevær, som udsender en kugle istand til
at knuse modstanderens hjerneskal. Kunde man nu tænke
sig, at en at dem var saa venlig at tillade den anden at
drille ham, Baa vilde hans venner kalde nam en nar, og
der var intet vundet derved. De vilde derimod hævne hans
død og gaa paa jagt efter morderen. Heldigvis ved disse
i skovdybet begravede folkeslag i tide at skaffe sig under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
