Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DET MØKKESTE AFRIKA..
86 en halv tomme lange kjæmper til smaadyr, der kunde krybe
gjennem eiet paa en skrædders naal. Disse sidste under-
søgte vi mikroskopisk og fandt dem fuldt udrustede til
menneskeplageri. D6 borede Biss ind i huden, og man op-
dagede 661N ikke, førend man gned stedet med haanden; da
følte man liss6BoUl et Knapp6naaiBBtik. De indfødtes hytter
beboedes af tre arter. Den 6116 borede sig ind i vore legemer,
den anden i tagspærrerne og lod fint træmel falde ned i vor
suppe eller den NUB6r6(i6 i dlg,Ht36^uin^6N og gav os en
uhyggelig følelse af, at der var slanger tilstede. Den sidste
var en brølende løve af en kakkelak; den kom først frem
med natten, og gjorde det da uinuiisst for os at holde et lys
t3Ln6t for at NV<l6 I-SF6N at en pid6 og t3knk6 i al ro og mag.
Decemuer,
Skoven.
Blandt de smaa ulemper niaa regnes sandloppen, som
paa en kraftig mand lægger sine æg under tæernes negle,
paa en «Foi-^oi» d6riiuoli over hele kroppen og gjør ham til
en levende raadden masse; den lille tæge, som borer sig md
under huden og stikker som en naal; mellipona-bien, som
farer ind i øiet og undertiden kan gjøre en næsten afsindig ;
de Binaa og store lus, som ua2a66iiss 8UF666 paa den smule
blod, vi havde tilbage; hvepserne, som hvis man rørte ved
deres træ eller skreg i nærheden af deres reder, kunde
bringe den tankeløse taad6 til fortvilelse; nonninFdi6rn6, som
engang sprængte to baadsmandskaber saaledes fra hinanden,
at vi maatte sende folk ud for at sanke dem op ; tiss6rßN6Fi6Q,
som kom faldende ned fra grenene og 106 sit giftige slim
blive tilbage i porerne, indtil man hylede af smerte ; de røde
myrer, der vandrede ind i leiren om natten oss forstyrrede
vor søvn, samt flere gange anssr6d os paa vor vandring og
fik folkene til at løbe hurtigere end om de havde havt en
hel hær af pygmæer efter sig; de sorte myrer, som holdt
til i trompettræet og derfra lod sig falde ned, naar vi gik
under det, samt ssav os en torßmass paa Q6iv666; de bitte
smaa myrer, som angreb alt, hvad vi havde af nærings
midler, og nødsagede 08 til at være yderst forsigtige for ikke
at sluge 6t halvt snes af dem, tul6koiiiiii6n nok til at 56,6
lægge vor mave. Disse var trods deres übetydelige størrelse
66 slemmeste ; thi i 6nnv6r tunnel, vi inaatttz hugge, tal6t de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>