Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Emin Paschas og hr. Jephsons fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888. Da jeg saa. hvorledes sagerne stod, behandlede jeg altid folkene saa mildt,
Dec. 21. 3Om mullet og gjorde alt, hvad jeg kunde, for at gjøre dem opholdet i fortet
Tort lindn saa dsdaFsliFt som mullet.
Kort efter den tid, da man havde ventet hr. Jephson, kom endel af dem
og bad om en «shauri», hvilket jeg lod dem faa. I denne shauri fremkom en
af dem (Ali Djuma) med følgende forslag, som næsten alle de tilstedeværende
zanzibariter tiltraadte:
I. At forlade fortet og drage til søen gjennem Mazambonis land i dob
belte dagsmarscher og paa den maade bringe al bagage til søen og fag. fuldt
op af mad.
11. Eller sende, lad os sige femten, løbere afsted med et brev til kanten
af sletten for at høre, om bandusumaerne fremdeles er vore venner eller ikke,
og dersom de endnu er venligsindede, da lade dem bringe brevet videre til
hr. Jephson, for at der kan komme undsætning.
Paa det første forslag svarede jeg:
(1.) Hr. Stanley har givet mig ordre til, i hvad jeg ellers maatte fore
tage mig, ikke at drage over sletten ndsn bistand ndsnlra.
(2) Sagde ikke hr. Stanley til Emin Pascha, at det vilde være utrygt at
drage over sletten med mindre end 60 geværer, selv om de indHZdts var ven
ligsindede.
(3.) Vi havde kun 30 friske; resten stod paa sygelisten, og vi skulde
miste Baavel bagagen som de Bv?s.
Vi levede forresten alle i den bedste forstaaelse, efterat jeg havde for
klaret dem, hvorfor vi maatte blive i fortet. Vi blev ved at opspade jorden
og saa korn foruden andre planter, som ventede vi at skulle blive nor i IZLU,
gere tid. Den Iste september Fik en svær naFlBtorm over fortet og sdela^ds
næsten 60 proeent ak vore ågre samt neMoF PisanFsrns i den grad, at det
vårede mindst en maaned, inden træerne begyndte at spire. Var dette ikke
nZzndt, skulde vi have liavt st stort korraad ak korn, men Bom det nu var,
kunde jeg ikke give hver mand mere end 10 aks ugentlig. De syge fik efter
dr. Parkes anordning en skaal skallet korn daglig. Engang navde vi over
30 mand lidende af såar og bylder, msn ved dr. Parkes anstrengelser var ds
ved Deres ankomst alle helbredede paa en tre fire stykker nær.
Otte dødsfald indtraf fra Deres afreise til den 20de december. To blev
dræbte af pileskud og to fangede af de indfødte.
I alle tilfælde, hvor samraad var fornødent, tog ds andre officerer del med
mig. Vi var enige iat ville akvente Deres ankomst, da vi vidBts, at De vilde
gjøre alt for hurtigst muligt at undZNtte os.
Den 20de december overgav jeg Dem kommandoen over fortet, og den
21de den mig betroede bagage.
Jeg har den ære at være
Deres ærbødige tjener
W. G. Stairs, l.t. R. E.
Det stod nu tilbage at faa efterretninger om den hid
sige Jephson, handlingens mand, der havde faaet øgenavnet
Buburika eller jagtleoparden paa grand Hl sit liv og sin iver,
naar han sled i koblet at tM^li6<l og med blodet i kog.
Ingen übetydelig hindring vilde have holdt ham tilbage, selv
om paschaen havde ment, at en saa lang reise som til Fort
Bodo ikke behøvedes.
Men det, at man intet havde hørt fra nogen af dem,
satte os i forlegenhed. Vi havde 56 ekstrabyrder med uund
værlige fornødenheder at bære udover antallet af bærere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
