Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Emin Paschas og hr. Jephsons fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
KAMP MOD BALEGGAERNE.
1889,
Jan. 21,
Nyanza,
midler kom daglig med stor regelmæssighed ; men den ste
februar kom der en seddel fra Jephson med underretning
om, at han var kommen til søbredden, hvorefter en afdeling
zanzibariter straks blev sendt afsted for at bringe ham op
paa høilandet. Afstanden var omtrent 13 mile.
Dagen efter kom hr. Jephson selv og efter middags
maaltidet samlede han alle sine erfaringer om paschaen
efter ni maaneders samliv med ham i følgende ord:
«Føleri er paschaens værste fiende. Ingen holder Emin
Pascha tilbage, uden Emin Pascha selv.» Videre sagde han:
«Jeg kjender i dette øieblik ikke mere til Emin Paschas
hensigter, end de gjør, og dog har vi talt med hverandre
hver eneste dag siden deres afreise.> Jeg bad ham derefter
skrive en fuldstændig beretning om, hvad der var foregaaet
efter troppernes opstand i Ækvatoria, og give Bin mening
tilkjende om mali6iBt6rn6B in6tal6 i provinsen og dets følger.
Hertil var han straks færdig og skrev som følger:
Kavallis landsby, Albert Nyanza,
7de februar 1889.
Kjære herre!
, Jeg har den ære at overrække Dem nedenstaaende rapport om - mit
ophold hos hans ekscellence Emin Pascha, Ækvatorial-provinsens mudir fra
den 24de mai 1888 til nærværende tid.
I overensstemmelse med Deres ordre besøgte jeg næsten alle provinsens
stationer og oplæste hans høihed khedivens og hans ekscellence Nubar Paschas
breve for alle officerer, soldater og ægyptiske betjente paa hver station, samt
tillige Deres egen henvendelse til soldaterne. Efter oplæsningen talte jeg
med folkene, gav dem tilstrækkelig tid til indbyrdes overlægning, samt bad
dem lade mig vide deres beslutning, om de valgte reisen til Ægypten under
vor beskyttelse, eller ønskede at blive i dette land.
Paa alle stationer, Labone undtagen, lød det enstemmige svar: Vi gaar
derhen, hvor vor mudir vil føre os. De syntes allesammen fornøiede over,
at .vi var komne for at hjælpe dem, samt udtalte sig meget godt over deres
mudir, roste hans retfærdighed og hans opofrende virksomhed gjennem aar-
rækker i de sterkeste udtryk Under hele opholdet i hans land har paschaen
givet mig fuldstændig frihed til at omgaaes hans officeißr og folk, og jeg
kunde fortælle dem, hvad jeg havde lyst til.
Da vi naaede Kirri, som er den sidste station, der er besat af 2den
bataljons soldater, blev vi liggende for at faa efterretninger fra Eedjaf.
Landet norden- og vestenfor er besat af soldater af Iste bataljon, som i
næsten fire aar har været i aabent oprør mod paschaen. Her fik han brev
fra Ilamid Aga, major i Iste bataljon, med bøn om ikke at komme til Bedjaf,
da oprørerne havde besluttet, at tåge os tilfange og føre 08 til Khartum.
sfterBom de træde, at regjeringen i Khartum stod ved magt, og at efter-
retningen om dets fald var en løgn. Dette nødsagede os til at vende om,
uden at besøge de nordlige stationer.
Da vi paa tilbageveien oplæste brevene for folkene i Labore, traadte en
soldat frem af rækkerne og udbrød : Alt, hvad I fortæller er løgn, og disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
