Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Emin Pascha og hans officerer naar vor leir i Kavalli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889,
Nars 26
I^avalli.
faaet saa glædelige etterretninger fra Belim Bey ønsker at høre min bestem
melse, men jeg har foretrukket at bede Dem om at svare for mig.
«De ved, at vor ordre var den at bringe Vmin Pascha undsætning, og
at ledsage dem, som ønskede at følge os, til Ægypten. Vi kom til Nyanza
og mødte Emin Pascha i Blutningen af april 1888, altsaa netop for et aar
siden. Vi overrakte ham breve fra khediven og fra ha^s regjering, samt
overleverede ham den første afdeling as undsZetningen, og spurgte, om vi
skulde faa fornyelsen af hans selskab til Zanzibar. Han svarede, at hans
beslutning afhang af hans folk.
«Dette var vor tørste modgang. Istedetfor at træffe folk, som intet
hellere ønskede end at forlade Afrika, var der spørgsmaal om, hvorvidt der
blev andre med end enkelte ægyptiske embedsmænd. Med major Barttelot
saa langt tilbage, kunde vi ikke blive liggende ved Nyanza og vente paa
hans bestemmelse, der muligens kunde lade vente paa sig i maanedsvis.
Det var fordela^tigere at opsøge og hjælpe bagtroppen, og naar vi saa atter
kom hid, vilde de, som ønskede at reiBe til Ægypten, være ivrige for at komme
afsted. ’Vi lod derfor hr. Jephson blive tilbage som overbringer af vort bud
skab til paschaens tropper, gik atter gjennem skoven efter bagtroppen, og
efter ni maaneders forløb var vi her igjen. Men istedetfor at finde sn leir,
fuld af folk, færdige til at forlade Afrika, faudt vi ingenting, og hørte der
imod, at pasahaen og hr. Jephson var fanger, at paschaens liv var i stor fare
ligeoverfor oprørerne, og at der engang var fare for, at han bunden til sengen
skulde blive ført ind i Makarakalandet. Det har været sn almindelig tale
i landet, at vi kun var en flok sammensvorne eventyrere, og at brevene fra
khediven og Nubar Pascha var falsknerier, sammensmedede af kristenhundene
Stanley og Casati med Mohammed Emin Paschas hjælp. Saa opblæste var
oprørerne over deres üblodige seier over paschaen og hr. Jephson, _ at de
pralede med sikkert at kunne besnære mig med smiger, berøve ekspeditionen
alt, hvad den førte med Big, og jage os ud i ødemarkerne for at omkomme.
Vi behøver ikke at opholde os ved disse folks utaknemmelighed eller deres
tykke uvidenhed og slethed, men vi maa tåge hensyn til kjendsgjerninger for
at komme til sn bestemt afgjørelse.
«Da vi tog fat paa dette arbeide, troede vi, at vi vilde blive modtagne
med aabne arme. Vi blev modtagne med ligegyldighed, og maatte tilsidst
tvile om, hvorvidt nogsn vilde reise bort. Min repræsentant blev gjort til
fange, der rettedes geværer mod ham, og der sparedes ikke paa trudsler.
Paschaen blev afsat og i tre maaneder holdt i strengt fangenskab. Man for
tæller mig, at dette er den trsdie opstand i provinsen. Ligeoverfor alt dette
har vi ventet et aar for derefter at modtage nogle hundrede übevæbnede
mænd, kvinder og børn i leiren. Da jeg tilstod Selim Bey og nanB officerer
en rimelig tid. lovede de gjentagne gange at skynde Big. Paschaen har
allerede fastslaaet den 10de april, som gav dem en frist af 44 dage, tid nok
til tre fulde reiser for hvert dampskib. Efter de idag modtagne etterretninger
er Lslim Bey sndnu ikke kommen os nærmere; han har ikke forladt Vadelai.
«Foruden sine egne venner, der siges at skulle være ham tro og adlyde
ham, bringer nan ti oprørske officerer med seks til - svv hundrede soldater,
deres parti.
«Naar vi husker paa de tre oprør, som disse officerer har været sjelen
i, ds af dem udtalte hensigter ligeoverfor ekspeditionen, dsrss sammensvær
gelser og modsammensværgelser samt det liv af underfundighed og sledsk
forræderi, som de har ført, maa vi vel betænke, bvad de egentlig har isinde.
naar de fra at være ustyrlige oprørere mod al ordnet myndighed, plud
selig bliver khedivens og hans hovedregjerings tro og lvdigs soldater. ve
maa lægge merke til, at foruden de 31 kasser ammunition, der af os
blev overleveret paschaen i mai 1888, er oprørerne i besiddelse af provins
regjeringens ammunition svarende til 20 ak vore kasser. Vi maa nødvendigvis
tro, at de har forstand nok til at indse, at en saa liden forsyning i en times
kamp vil blive bortskudt af saa mange geværer, og at en forstilt ander
danighed, tilsyneladende troskab vil sikre dem yderligere forsvning fra os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
