Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Vi drager afsted til Zanzibar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
OPBRUD.
rettes paa for at undgaa alvorlige ulykker. Her har vi 1889
intet at frygte for, da vi er i vort 636t lanH, og He indfødte
er paa 30H vei til at oiviliß6reß. doniz
Vi fandt løitnant Stairs, der havde skaffet overflødig iand.
forsyning for hæren, og ikke havde andet end godt nydt
at kort3kli6 08.
13de april. Hviledag. Jeg skriver dette i sengen, da
jeg befinder mig meget ilde. Dr. Parke siger, at det er en
subacut gastritis, hvilket jeg forstaar som en mav6dst3Lii<i6iB6,
og jeg faar morfin. Inat kl. 2 følte jeg de første smerter,
og jeg har givet ordre til hviledag, der, som jeg truter, vil
blive en lang en. Dette ufrivillige ophold vil blive til en
forlængelse af tiden for He vildledte mennesker i Ekvatorial
provinsen, der vil faa vor afreise fra Xavalli at vide, og
vil kunne tåge dette ophold for en vHerli^ere frist, der er
tilstaaet dem.
Saa kom dag etter dag, dage med forfærdelige smerter
og livslede. Legemet led under mangel paa næring, som
mayen haardnakket negtede at beholde. Jeg kunde ikke
nyde andet end melk og vand, og smerterne maatte døves
veH inHBVrsiwin36r ak morfin. I de første dage lod den
opofrende læge mig haabe, at jeg snart vilde komme mig
under hans omhyggelige tilsyn, og jeg fik travlt med at
lægge planer for hjemreisen, idet jeg forestillede mig alle
de mulige dermed forbundne unelH, og nvaH der inaatte
gjøres for at forbygge dem. Jeg antog, at Kabba Eega
viHBte om paBonaenB og hans folks bortreise, og at han med
alle sine kræfter vilde gjøre modstand, gav ham handreder
af geværer samt tusender af spydbærere og bundsforvandte,
som brugte vahumaernes lange buer, indbildte mig at vi
Heretter skulde møde de tapre og krigerske vasongoraer, om
hvem vi havde hørt i 1875, saa vanyankorierne, hvis konge
kaldes løyen, tortsi36nHe os dag 03 nat, Baa at offer etter
offer talHt i vore rekker, og Baa overgangen over Alexandra
Nilen under en pileregn for at møde de ikke mindre
krigerske beboere at Karagve i forbund med ugandaerne.
Jeg forestillede mig, hvorledes vi daglig svandt ind i styrke
og antal, indtil vi en dag, faa i tallet, efter uendelige
1 det mørkeste Afrika. li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
