Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Emin Pascha. — En studie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 I DET MØRKESTE AFRIKA.
tonin^er at menn6Bk6naturen de^vnder at torßtaakam, tslei
vi, at kan torgener enkver opotr6iß6 tra vorBide.
Vi kan ikke med magt frelse kam fra sig selv eller
voldsomt vække ham af hans drøm, uden at han selv vil
det. Det forbyder hans stilling os, og vor oppave forlanger
det ikke. Han er tor os kun den hædrede, ventede gjest,
mod hvem en raa optræden er umulig. Forlanger han ikke
vor hjælp, staar vi hjælpeløse.
Nter vor optatninA ser vi MBoka6n Btaa der mild og
rolig, omgivet af kjævlende oprørere, men den hele tid
übevidst om den atmosfære af troløshed, i hvilken han lever
og ialfald mere. tilbøielig til at hengive sig til sin skjebne
end til modstand. Vi kar følelsen af, at havde vi været i
hans sted, skulde vi snart have kvet al modstand, og
vistnok efter en kort og bestemt kamp have gjenvundet
frihed og magt, men ligeoverfor hans selvbedrag, naar vi
saa ham omgivet af et net at forræderi, medens hans troløse
følgesvende og tropper hyklede V<lmv^kk6 og underdanighed,
som hans lettroenhed tog for gode varer, kunde vi alene
se spørgende og undrende paa hverandre i stum forbauselse.
Det var vort uheld, at hvad vi end sagde, tormaa^clh vi
ikke at faa ham til at dele vor overbevisning om, at KanB
stilling var KaadlsB, og at han var tuldtztNndiA torladt at
sine folk. Det gik ikke an at torta:li6 ham, at hans folk
foragtede ham som en «fuglesamler», og at de syntes, han
brød sig mere om Bmaa kryb end om mennesker, eller at
de kun viste sig underdanige li^6oV6rtor ham, fordi de
troede, at han syntes om det. Intet Baadant kunde vi for
tælle ham, men Nelson, der hadede al forstillelse, sagde
ham rent ud, at han tog feil, Parke vilde ikke bifalde hans
meninger, Jephson disputerede med ham og BtairB gav ham
beviser i hænderne. Men kver^anA disse unge og kraftige
enF6iBkmNnd af rent venskab og medlidenhed vilde forsøge
paa at advare kam, tog vaBokaen straks otneererue i forsvar,
formildede deres forgaaelser og undskyldte deres ondskab,
saa at alle hans venners bestræbelser var forgjæves. Hvad
man følte etter en saadan unyttig samtale, er bedst
uskrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
