- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
230

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889,
Mai 9.
Bunge-
gunda.
side KZLV6r de NRsstiF6 aaß6r sig drat op i vort umiddelbare
nadoßkad, inntil de taber sig i himmelens übestemte blaa,
og langt borte li36V6r sig kraftige lini6r som en hel bataljon
af fjelde, adskilte ved trange kløfter og dybt indtrængende
dale, dannede af de uophørligt strømmende vandløb.
Den dags morgen traadte Euvenzori frem gt sin sky
kaabe og viste os sine grupper af tinder og skarpe rygge
skinnende af den hvide sne, bag hvilke den digg. himmel tog
sig ud som et klart, gjennemsigtigt hav uden mindste plet.
Langt mod vest hævede sig den dobbelttop, som jeg havde
seet i december 1887, som et par svære skuldre, og fra den
lavere ryg nedenfor den østligste af dem steg den alt be
herskende høide af Euvenzori selv op som en samling af
ældgamle, hvide, skinnende hoveder, hvorfra der østover
strakte sig en ujevn række af pigge, sadler, afsondrede
høider og skar, indtil den tabte sig i det fjerne bag den
ryg, langs hvilken vi Fik. Her, med stadig udsigt til alt
dette, lagde jeg, siddende i min af to mænd baarne hænge
køie, planen til vor fremtidige reise. Mod vest faldt enten
Kuvenzoris ryg brat af mod sletten, eller den drog sig hen
over mod 8. 8. v. Det, som jeg saa, var enten hjørnet af
en masse eller den vestlige ende. Vi skulde lægge vor vei
hen mod to<i6ll gt 6ohd6ittopp6ll og langs denne fortsætte
reisen sydover til de übekjendte lande. Førerne, som vi nu
havde mange af, pegte med deres spyd rundt om sig og raabte
lIKONM, samt, idet de gjorde et lidet peg ud i veiret med
spydodden, Usongora, hvorved de lod os ’forståa, at det, vi
saa, var Ukonju, og at bortenfor det laa det endnu usynlige
Usongora.
Efterat have stoppet i Ujungva fortsatte vi næste dag
vor reise til Utinda i syv miles afstand. Dalen mellem Ba
leggafjeldene og skoven blev os næsten for smal og veien
syntes 08 at føre ind i et vildnis af spydgræs, krat, bregner
og BivKlZk6t6 BUUIV6, men 6tt6rg,t være komne over I^cligi- og
Aturofloderne førte den 08 op over siden at Baleggafjeldene,
indtil vi naaede 611 høide af 500 fod over dalen. Fra denne
høide «aa vi, at vi netop havde undgaaet atter at komme
md i skoven, som bag stien Fik tvers over dalen og dæk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free