Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Mai 24,
Bakikundi
pygmæerne samt vara-suraerne var deres værste fiender. De
første levede spredt i skovene i yestsydvest.
Den anden at6eliiiss drog atBte6 mod s. t. v. oss naaede
den smale strimmel at aabent land, som laa mellem toden kl
Ruvenzori og skoven. De talte med henrykkelse om fylden
af levnetsmidler, men sagde tilliF6, at folket var fiendtligt
og krigersk. Deres vaadtzQ liFQ6^6 de andre skovbeboeres,
men kvinderne bar halsringe af jern med smaa, hule flaske
lignende lodder og fine spiraltraade i enderne.
En anden kort dagsreise paa 2V4 time bragte os til en
by bestaaende af 39 runde, k6Fi66auQ6H6 hytter med kun-
BtiFt u6tsrt6 6sr6, som at og til var dkinaikHo med røde og
sorte trekanter. I omegnen voksede der en mængde olie
palmer (Elais guineensis).
Næste dag kom vi ud at skoven og slog leir i byen Ussa
rama paa græsland-strimmelen, junder 0° 45’ 49* n. b. og
30° 14’ 45" ø. 1. Yeien gik henover en smal, skovklædt
ryg med 200 fod 6vd6 kløfter paa begge sider d6Frav666
under kjæmpetrær. Dette græsland havde ikke det korte,
nærende græs, der gjorde Kavalli saa indbydende; det var
bevokset med 6 til 15 toH dsit Bpv6FrZLB.
Ægypteren Hamdan viste sig igjen i leiren. Overlagt
til sig selv har han formodentlig fundet det tungt at skulle
dø ude i den ensomme skov, og angret sin daarskab. Vi var
nu fuldstændig paa det rene med, hvilke vanskeligheder vi
dag efter dag vilde faa med disse mennesker, som vi skulde
beskytte. Lavt som de tidligere havde staaet i min agtelse,
var denne nu sunket langt under nul. Ord hjalp ingenting;
det var umuligt at bibringe disse tykke hoveder fornuft. Det
var deres skik i dagbrækningen at begive sig afsted paa.
veien, anstrenge sig en times tid, derefter spilde tiden, gjøre
ild op, koge, ryge og sladre. Naar saa bagtroppen kom op
og skyndte paa dem, blev de sure og tvære og KllUrr666 sig
imellem over de vantros grusomhed. Næsten daglig kom der
klager fra kaptein Nelson oss løitnant Stairs, idet snart en,
snart en anden havde været for fordringsfuld eller for over
modig. Det var et yderst kjedsommeligt arbeide at faa dem
til at forståa, at de maatte adlyde, og at vort eneste ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
