Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889. Klokken 11 naaede vi denne skov, som vi landt bestod af damduB, først
Juni 3 aaben, siden tettere, etterBom vi kom opover. Vi lagde mærke til en plud
r> vi^ selig forandring af luften fra lavere nede; den blev kjøligere, renere og mere
liajco oro< forfriskende, saaat vi alle kunde gaa hurtigere og lettere om hjertet. Nu
vilde zanzibariterne, efterat de var komne saa langt opover, allesammen sas,
høit op som muligt og begyndte at erte hverandre med hvem der skulde
bringe den største klump med sig ned al det hvide stof, somlaa paa toppen.
Kl. 12. 40 em. kom vi ud al damdusskoven og leireds os paa en græsnade
for at spise. Barometerne viste 21.10 og 27 95/i00, thermometeret 70° F.*).
Eet over os til en høide af 1 200 fod hævede der sig i et eneste fald en
top, som vi nu begyndte at bestige, og under stigningen kom vi snart md
mellem lyngtræerne, af hvilke nogle maa have været indtil 20 fod høie. Vi
maatte hugge os frem fod for fod, hvorfor det gik smaat og var et anstren
gende arbeide for dem foran.
Kl. 3. 15 em. gjorde vi holdt i lyngen for at puste ud. Hist og her
stod grupper af lav bambus, men næsten nvsr stengel var fuld af huller
efter et borende insekt, som havde gjort dem aldeles übrugbare. Under
k^dderns navds vi et tykt tgkvpe al lu^tiZ mos og rundt om os lyng, bedækket
af skjæggelav (Usnea). Vi fandt en mængde blaa fioler og lichener, og
herfra har jeg endel planter med til paschaens klassifikation. Vi havde en
almindelig følelse af fugtig kulde trods alle vore anstrengelser under stig
ningen, og led meget af den kolde taage. Det er vistnok denne stadige
taage, som gjør al plantevekst saa fugtig og bunden temmelig glat under
fødderne.
Lidt over 4 efterm. gjorde vi holdt for at leire os mellem endel høie
lyngtrær. Vi brød ds største grene af for at gjøre os skjærmtage, og sam
lede alt, hvad vi kunde finde af brænde, men der var ikke meget, da det, vi
fandt, var for vaadt til at fænge ild. Som en følge nsral led de let klædte
zanzibariter meget af kulden, skjønt høiden kun var 8 500 fod. Fra leiren
nk jeg en udeigt til toppene foran os, og det var her, jeg begyndte at frygte
for, at vi ikke kunde naa op til Bnssn. Ovenover os, lige i vor vei, var der
tre umaadelige kløfter, i to af hvilke idetmindBte der var tZLt krat i bunden.
Over dem maatte vi, og veien maatte hugges gjennem krattet, hvorefter det
var et tidsspørgsmaal, om vi kunde naa toppen eller ikke. Jeg besluttede
mig til næste morgen omhyggeligt at undersøge vanskelighederne foran os,
for dersom ds var overvindenes, at komme saa langt som muligt.
Om morgenen den 7de udyalgte jeg nogle al de bedste folk og sendte
resten nedover fjeldet, hvorefter vi paanyt begav os opover, klatrende som
, igaar eftermiddag. Natten havde været bitterlig kold, og enkelte af dem
klassede over feber, men alle var ved godt mod og ivrige elter at tåge fat.
Omtrent kl. 10 form. BtandBedeB vi at den første al de ovennævnte kløfter,,
hvor jeg ved nærmere undersøgelse fandt. at det vilde tåge lang tid at
komme over den, og »aa havde vi de to andre bortenfor. Herfra nk vi for
første gang øie paa en al snetoppene i omtrent halvtredje mils afstand, og
jeg antog, at vi mindst maatte have halvanden dag forat kunne naa op til
den nærmeste sne, hvorfor st loiMss dsrpaa maatts laa et unsldisst udlald^
da vi hverken havde fødemidler eller bedre klæder for mere end et par
mand. Jeg besluttede mig derfor til at vende om i det haab, at vi fra en
anden leir kunde finde sn bedre adgang til at naa toppen. Ligeoverfor
kløften reiste der sig en nøgen fjeldtop. der traadte meget tydelig frem og
var sn af de to «tvillingkegler», vi kjendte fra før af. Dens øverste del var
blottet for al vegetation oss paa de bratte fjeldvægge fandtes kun paa enkelte
steder lidt græs eller lyng.
Den største al 08 naaede høide, som vi aldeles udmattede havde strævet
op til, var omtrent 10 677 fod. Snetoppen ovenfor os er sandsynligvis 6000
fod høiere, hvorefter den hele høide dliver omkring 16 600 fod, dog er dette
ikke den høieste top i Kuvenzoriklyngen. Ved at bruge kikkert, fik jeg et
*) 21° 0. 0. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
