Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Ruvenzori: Skykongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Euvenzori,
brede og tykke taagemasse kar naaet sneen, kappes med
den i diZLNdende kvidked, og straks etter beskinnes at den
kraftige sols klare straaler, der giver den en endnu præg
tigere gylden glans end de purpurtarvede toppe, 80m den kort
etter dekker 113680N1 i triumf, IQ6H6NB den gjærende 86m1iki<i3.1
mek uudtømmelig kraft udsender skare efter skare, der iler
opover fjeldsiderne og forener sig med de øvre rZkkker, som
nu har mistet sin prægtige glans og hænger som en blygraa
kaabe over de stolte alpetoppe, og tilsidst, saa stor har til
strømningen været, antager uveirsskyernes sorte, afskræk
kende farve. Saadan bliver den Btg.a6Q(i6 hele dagen over
og ofte langt ud paa natten. Undertiden kan det doghænde,
at 8^61H6 di86868 bort en halv time før solnedgang. Da
kommer tinde efter tinde, kam efter kam, sneflader og frem
spring tilsyne i lysets tulde glans, og vi har atter et kort,
men prægtigt syn, inden natten kommer og dækker Ruven
zori med en endnu mørkere kaabe.
Disse korte, alt for korte glimt fra den herlige regn
mager eller skykonge, som vakonjuerne kjærligen har kaldt
deres taageklædte fjelde, vækker hos beskueren en følelse,
som kavde kan taaet et blik ind i den himmelske glans.
Medens de vårede, har jeg seet, hvorledes baade den hvides
og den Borteß anßisster i taus beundring var tßLßtede paa den
øverste dels kolde klarhed, liggende der i fuldstændig fred
høiere oppe, end mennesket kan naa, Baa kelliFt, roli^t og
hvilende med en saa uplettet renhed, at al tanke var for
dvd til at kunne udtales. Kunde der vel tindeß en større
modsætning end mellem vor lave verden med dens kveelende
hede, dens saftige plantevekst med denß aldrig falmende
grønne frodighed, plettet af dyb, blodrød synd, og den op
høiede fjeldkonge, klædt i den reneste hvide sne, oiugivet at
en mylder af mørke fjelde, der ligesom tilbedende dsiede sig
for en konges trone, paa hvis anßi^t stod skrevet uendelig
hed og evighed. Saadanne øieblikke og ophøiede følelser
er merkelige ved deres fuldkomne renhed for alt, kvad der
er uædelt og lumpent, og deres hengivelse til et indtryk at
uopnaaelig høihed, übeskrivelig majestæt, som ikke alene
frembringer en følelse af ærbødighed, men ligefrem en taus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
