Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Ruvenzori og Albert-Edwardsøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
OM KARTTEGNTNG.
1889,
Juni 15
Karimi.
disse næsten ikke kunne tolßtaa6B, og tort36ilin^6ll blive Utaa
lelig tør. Jeg overfører tørheden til korterne, hvorfor jeg
bliver fri for kjedelige beskrivelser samtidig med, at disse
støtter mit ønske om tydelighed og danner et nødvendigt,
smukt og interessant tillæg til bogen, og jeg er fuldt over
bevist om, at efter et blik paa profilkortet over ttuven
zori, Semlikidalen, Albert- og Albert-Edwardsøerne, vil
læseren vide bedre besked om dem end om Michigansøens
omgivelser.
Da vi fra Karimi drog nedover til Albert-Edwardbæk
kenet, var vort første indtryk det, at vi vandrede paa ud
tørret søbund; vi behøvede ingen geolog af fag for at for
tælle os det. Fem fods stigning af søen vilde udvide den 50
mil nordover og 5 sydover, og 50 fods stigning vilde gjen
give den dens gamle størrelse, da bølgerne rullede hen over
Btrau<iBt6ii6ii6 under skovens skygge ved Mtsora. Yi fandt
det uundFaaeliF us6v6N(liFt at atwFF6 et besøg til Albert-
Edwards bredder for tilfulde at komme paa det rene med
de fysiske forandringer, som i de sidste faa hundredeaar
havde indskrænket den tidligere udstrakte sø til dens nu
værende begrændsning. Vi vilde være hjemfaldne til en
streng kritik, dersom vi med bestemthed vilde fastsætte det
tidspunkt, da Albertsøen fra nord af strakte sig til Avamba
skoven og Albert-Edwardsøen tra syd at flød hen over Ma
karasletten og naaede til sydkanten af denne skov. Men
man behøver ikke at være en fremragende mathematiker for
at kunne beregne, hvormange aar der er forløbne, siden
86mliki dannede en rende dyb nok til at tørlægge Makara
sletten; det er let nok. Endnu er ikke de alkaliske salte og
skarpe bestanddele, som den tilbagevigende indsø afsatte paa
sletten, bleven fuldstændig udvaskede. Græsset afgiver næ
ring for haardført kvæg, den mørke euphorbie, akacien, og
tornebuskene flnder langs kanterne at sletterne et tyndt,
lidet muldlaF at tdrraa6n6t græs; men ni tiendedele af den
er steppeland, og Avainbas tropiske skov er ikke istand til
at trænge ud over sine grændser. Det samme er tilfæl
det paa sletten i syd for Albertsøen. Der finder vi en
strækning paa tvve mile med daarligt, uspiseligt græs, saa
1 det mørkeste Afrika. 11. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
