Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Ruvenzori og Albert-Edwardsøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN IDE OM CHAOS. 323
1889,
Juli 3
Katari
aldeles uligt noget andet tidligere BVN at nvt land eller vand.
Alle andre tidligere übetraadte steder havde vi seet i mere
eller mindre klar luft under solstaalernes forskjellige virk
ninger, og vi kunde nyde fjernsynets glæde. Men her stod
vi og stirrede paa klumpede, svagt bølgende lag at dunster
af ukjendt dybde, og W6N116111 dette tsktt6 og mørke slør
saa søen ud som urent Kvi^Bslv eller som en mat 851v2a66
d63i-3en6B6t af de übestemte skyggelinier at et graagult land,
alt lige utilfredsstillende. Vi kunde hverken bestemme for
mer, afstande, fjeldheider eller Bsdvd66i-, og ikke kunde vi
sige, om vi liavd6 et iudliav eller en 31UN6 dam for os. Di
sigheden eller rettere skyen hang over os som et Fiaat
teppe; vi længtes efter regn for at rense luften, og I-6M611
kom, men iBt666ttc»i- 6iBiFii6H6ii kom den med en taage saa
tvk som I^oii<ioiiii6i-’taa36ii paa en novemberdag.
Søens naturlige farve er lys søgrøn, men i kort afstand
fra stranden forandrer den sig til bleggraat omtrent som
sækkelærred. Der 61- hverken solskin eller glans, men et
mat mørke frembragt af det uendelige taagelag. Naar vi
forsøgte paa at faa et blik paa den heminelighedsfulde vand
tla66 under denne, 8103 det os, at Baai6<i6B davH6 chaos
maattet svæve om i den sitrende koghede luft; det passede
fuldstændig til fortællingen om, at i begyndelsen var jorden
øde og tom, og mørket svævende over våndene. Denne fore
stilling fik forøget styrke, naar vi tænkte paa, hvad vi skulde
kalde disse dunster, disighed, damp eller taage. Øiet blevnæsten
forvildet af ali6 de formløse luftbilleder, flader, klumper,
dotter, kugler, ormagtige og sammenslyngede skikkelser, der
boltrede sig om hverandre i utallige skarer og saa tæt, at
man syntes, man maatte kunne gribe dem. De var som de
formløse, stadigt vekslende smaavæsener, man ser i feber
fantasier. I Bin almindelighed og kanske tydeligst kan det
fremstilles som om luften var fuld af langagtige skygge
væsener, der nærmest lignede vrimlende rump6troi6. Naar
vi betragtede det übestemte billede at en ø i Baa omtrent tre
miles afstand fra kysten, lagde vi mærke" til, at billedet blev
6vd6i-6 eller mere taageagtigt, eftersom et tykkere eller tyn
dere lag at disse luftskikkelser hævede eller sænkede sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>