Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Gjennem Ankori til Alexandra-Nilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
DE KRISTNE I UGANDA.
1889
Juli 23.
Viaruha,
omvendte flokkevis til Ækvatorialafrikas nye kirke: prinser og bønder,
høvdinger og krigere er komne for at lade sig undervise i kristendommen,
lære at læse og skrive samt med glæde finde sig i besiddelse al trykte
bøger i deres eget sprog handlende om frelsens ophavsmand og hans lidelser
for menneskeslægten.
«Den kristne religions fremskridt gjorde muhammedanerne og deres
indfødte tilhængere urolige, men det var først eftet dsn klartseende Mtesas
død, at de turde tænke paa at forsøge paa at stoppe dens fremgang. Tron
bestigelsen af en gut samt dennes laster, bangirygen, drikfældighed og
udsvævelser aabnede deres øine for den maade, paa hvilken de kristne kunde
undertrykkes, og med lav sluhed samt indædt ondskab var de ikke sene til
at benytte sig af leiligheden. Den unge konge blev fyldt med bakvaskelser
om de hvide, og tiltrods for den agtelse, som alle klasser af folket nærede for
dem, blev missionærerne i hans forblændende øine en sammensvoren bob.
der vilde ødelægge ham og bemægtige sig herredømmet over hele Uganda,
ved at tilintetgjøre hans undersaatters hengivenhed og troskab. De mange
krigstog inds i landet, snart til Masai, snart til Usoga. Usukuma eller Unyam
vezi, uenighederne ved kysten mellem Seyyid Burgasch og tyskerne, krigs
skibenes ankomst til Zanzibar, de Bmaa tyske kolonianlæg langs kysten, hvad
kunde vel alt dette være tegn paa uden paa en voldsom erobring af Afrika.
Derfra skriver forfølgelsestidsrummet sig, befalingerne til mord og brand,
autodafeen i Uganda, biskop Hanningtons mord og nedsablingen af hans
karavane i Il8«Zo. 3aavelBoni dsn fare, der altid svævede over den tro og
udholdende Naoliavz hoved og truede iniBBionBardsidst. Men da de kristne
var bleven adspredte og var indslupne til sine skjulesteder, blev den unge
konge en utaalelig tyran, der uden forskjel lod enhver dræbe, og mangen
ansat mand faldt som et offer for hans mistanke, dræbte enten ved kvælning
eller ved kolbeslag. Muhammedanerne begyndte at frygte for deres eget liv.
forbandt sig med de kristne, tyrannen blev tvungen til at flygte og fik,
medens han flakkede om rundt søen, tid til at angre og endelig lade sig
døbe. Af et brev fra Bukumbi ved den sydlige ende af Victoriasøen, skrevet
af hr. C. Stokes erfarer jeg, at han heldigt naaede Mvangas ø. hvor han vel
fandt stillingen temmelig sikker, men knaphed paa fødemidler og nisjen
sygdom i leiren. Han besluttede sig til et dristigt angreb paa hovedstaden,
og anmodede i den hensigt høvdingerne for de kristne i Uddu at rykke frem
tillandB. I en dagsreises afstand fra hovedstaden blev de kristne angrebne
og kom i stor fare. men Stokes, Mvanga og hans tro tilhængere kom dem
hurtig ilhjælp, hvoretter Karema og muhamedanerne blev slagne. ven 4de
oktober stod der et andet slag lige udenfor hovedstaden Ruboga eg her blev
Karema og hans arabiske bundsforvandte drevne fuldstændig paa flugt. De
tog sin tilflugt til Unyoro, msn her vilde Kabba Rega ikke vide NOMt af
kongen, medmindre han skilte sig fra sine arabiske venner. Dette tvang
ham til at sætte sig fast paa nordsiden af Uganda og der er han efter de
sidste etterretninger med 500 geværer. BaaledsB er denne romantiske be
givenhed afsluttet for øieblikket. Mvanga sidder atter paa tronen, og de
engelske og franske missionærer er komne tilbage til Uganda.»
Zacharias og Saniuel fik nu den besked, at det var mig
umuligt at lade dem, jeg skulde beskytte, i stikken, samt at
de maatte holde sig til Stokes og Mackay. Kunde jeg fore
lægge sagen for deres engelske venner, skulde jeg visselig
gjøre det. Da de merkede, at jeg var fast bestemt paa at
drage videre, bad fem kristne om at maatte feige med til
kysten, noget, som jeg gjerne tillod dem.
Den 24de drog vi gjennem flere dalfører og over nylig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
