Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Stammerne i græslandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1889
Juli 23.
Viaruha.
i
kapitel XXXIII.
Stammerne i Grae slandet.*)
Vahumaerne. en Mdstændig modsætning til dvergene; deres etterkom
mere. — Stammer, som er nær beslægtede med den ægte negertype. —
Stammerne i Nilbækkenet. — Hyrderne. — Sagnene i Unyoro. — Etterret
ninger om vahumaerne samlede imder opholdet i Kavalli-leiren. — Høvdingerne
Kavalli, Katto og Gavira gjør mig til sine fortrolige. — Gamle RuFuHii»
erindringer. — Hyrdelandet mellem Albertsøen og skoven. — Kvæget i
strøget omkring Kavalli; dets melkeevne. — Tre trætter om kvæg, som jeg
bliver opfordret til at dømme i. — Kvindernes pligter i husholdningen. —
Vahumaernes klædedragt. — Gamle ægyptiske og ætbiopiske skikke bevarede
blandt græslandets stammer. — Stammernes skikke, sædvaner og religion.
— Stakkels Guddo, mistænkt for sammensværgelse mod sin høvding Kavalli:
hans død. — Vahumaernes levevis. — (^lZBBign<!6tB klima.
Yahumaerne er næst efter pygmæerne Centralafrikas
merkeligste folkeslag. Filologisk haarkløveri har indregi
streret dem under det almindelige navn Bantu, og enhver
reisende, som ønsker at blive kaldet en videnskabsmand, gjør
.sit til at vedligeholde dette høist uvidenskabelige navn.
Bantu er et ord fra Afrikas indre, der ligefrem betyder
mennesker, og det gaar derfor ud paa rigtig for alvor og af
vi66NBkad6iiss6 grunde at lade os taa vide, at vanuinaernt
saavelsom pygmæerne er mennesker.
Vahumaerne er dvergenes fuldstændige modsætning. De
sidste er nomader under middelsstørrelse, vante til og skik
kede for skovlivet. De første er høie, velskabte mennesker
med næsten europæiske ansigtstræk og fra umindelige tider
vante til livet paa det aabne græsland, og kun der kan de
trives. Bytter de boliger, bliver de syge og dør. Bringer
man pygmæerne fra deres BkovtvkninFer, halvmørke og plante
næring ud paa den for vind og sol aabentliggende steppe
og ssiver dem kjød, korn og melk til mad, om end nok saa
*) Det burde egentlig hede steppelandet, men da det ved siden af steppe-
karakteren har en mNli^ds fru^tdars og veldyrkede Btrk>F. har overs,
foretrukket at gjengive «grass-land^> med græslandet. (0. a.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
