Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Til den engelske missions-station ved sydenden af Victoria Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
DEN LILLE PTGMÆFRØKEN.
plage for den at dlive ført ned til kysten, lod jeg slagteren 1889.
i., n j Juli 31.
•og hans hjælpere taa den.
Paa marschen til Kirurumo, den 31te juli, lagde Vadi
Asmani, en xanxidar-troptsrer sit gevær og sin kasse ned paa
veien og forsvandt uden at sige et ord eller ta*ge afsked
med NOg6N. Han kavde QR3t6II tr66iV6 1H3,3.116H6r8 løn til
gode, var fuldkommen frisk og i fred med alverden.
Kaptein Casati maatte lægges i en hængekøie og bæres paa
grund af tiltagende svækkelse. Paschaen besegte mig og sagde,
at han syntes, at Casati var en underlig Naud. Han sagde:
«Jeg fandt ham liggende paa lidt græs og med bart hoved i
-en saadan solsteg, at jeg d6BVNr6<i6B 66rat tro<iB min topi.
Han har fire koner toru66u to inanvu6llia6r og hans maii<lliF6
tjener fra vor provins. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke
lo<l sine folk bygge ham et Bkurta^ at piBanssbla<i6, da der
voksede saadanne i mindre end 40 skridts afstand. «Jeg har
ingen tjenere,» svarede han. «Hvorfor har De ikke sendt
bud efter det badekar, som jeg lovede Dem,» sagde jeg der
næst. «De burde bruge disse varmekilder.» «Detersandt,»
svarede han, «men jeg har ingen folk.» «Men De kar jo fire
sterke tjenestepiger, efter hvad jeg ved.» «Ja,» sagde han,
«men jeg synes ikke om at bede dem, forat de ikke skal sige,
at jeg driver dem som slaver. De er enker, ved De, deres
illsenH er døde o. s. v.»»
Den unge pygmæfrøken, som i mere end et aar havde
fulgt med os, begyndte at vise tegn til kronisk sygelighed.
Den lille tingest Kav<i6 med oPotr6N<i6 troBkad sluttet sig til
dr. Parke, der fuldstændig havde vundet hendes hjerte ved
de bløde, milde toner, som indbragte ham et kjærligt smil
at enhver. Hun M6H6 at passe hans telt, og naar doktoren
maatte ud i sygebesøg, satte hun sig i døren, tro som en
Ilden hund, og tillod ingen at komme ind. Hun udtsrte sit
arbeide paa den stilfærdigste maade, og var den eneste at
sit kjøn, som ikke misbrugte de privilegier, vi pleiede at
tilstaa kvinderne i vor leir. Underveis bar hun doktorens
,randsel, og var saa flittig som en bie til at samle drunde
samt til at lave ham en riktig god kop the, etterat hun med
megen taalmodighed havde lært, at det var noget, han satte
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
