Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Til den engelske missions-station ved sydenden af Victoria Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 I DEL MØRKESTE AFRIKA.
1889
27.
vamvamve^ier; der tandtkß ikke vand, oss inden Btationen var
ssanßke teerdiss, maatte de torlade den>
Den følgende dass, efterat vi allerede kavde sendt bud
afsted for ikke at overrumple hr. Mackay Hk Church-Mis-
Bionarv selskabet, kom vi isigte at den engelske missions
station, der var bygget midt pag, en svag skraaning nedover
fra en underlig houg af svære rullestene, uhyre klippestykker,
der laa uordentlig opstablede til en temmelig anseelig heide,
til en flad og sumpig slette tæt overvokset med papyrus,
og bortenfor hvilken vi saa en vandstribe at en buA, der
skar sig ind fra Yictoriasøen. Vi vandrede langs en vei
med hjulspor, og kort efter mødte vi vognen selv, en
primitiv tingest med træhjul, og belæsset med bygnings
tømmer. Der var intet grønt at se undtagen paa sumpen.
Synet var trist og øde, alt græs borte og trærne sprukne,
visne eller døde, idetmindste Baa vi ikke en eneste knopr
noget, som naturligvis havde sin grund i den tørre aarstid.
Da vi var omtrent en halv mil borte, kom en Men herre
med et stort brunt skjæg, klædt i hvidt linned og med en
graa tvrolernat 08 imøde.
«Der er altsaa hr. Mackay! Mvanga fik altsaa ikke
fat paa Dem dennegang. Men De ser saa godt ud, som
havde De nylig været i England.»
«Aa nei, det er mit tolvte aar. Mvanga lod mig reise
og hs. høiærv. Cyril Gordon kom i mit sted for ikke saa
længe siden, men kort efter blev de alle jagede ud al
Uganda.»
Under saadanne samtaler kom vi md i den kreds at"
høie stænger, indenfor hvilken missionsstationen var bygget.
ver var tegn paa arbeide, vaa stadig utrattet taalmodighed
under en glødende sols straaler og paa en fast beslutning
om at gjøre noget for at holde B^eiBevnern6 vedlike, og
aldrig sidde ørkesløs med foldede hænder grublende over
modgang, indtil fortvilelsen kommer, faar dem til at opgive
alt og Bs^e den første den dedBte leilighed til at komme ud
at al elendi^ned. Der var et rummelisst og velbygget arbeids
rum i gaarden, fuldt af redskaber og verktøi af alle slags ;
smedene holdt paa med en dampkjedel for en baad, en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
