Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Fra Victoria Nyanza til Zanzibar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
FORTSATTE KAMPE.
pag. opdi6B66e 03 KrissBlvBtu6 Btauun6r, atdol6t vi 03 6oss tra 1889.
3.1 U2s6v6n6iss til-I-611 at 6Q Baa6an Ussrmi66t ssalBkad oss 22,
Btopi>666 kun i tkw Iliiiiutt6r tor at atBlaa 6t aut3,l6.
Vi trængte alle sterkt til vand og til hvile. Vort
kvsess og vore ridedyr var ikke bleven vandede paa to
dage, og i Seke var 66r kun lidet og brakt vand. Solen
var brændende 1166, vore ansigter tørre og sprukne, og
græsset var saa kort, at vore dyr maatte afgnave redderne
for at faa næring.
Den næste dag holdt vi rast. D6 indfødte viste sig i
mindre end 800 yards afstand, men nogle skud forjog dem,
og vi kunde endelig hvile ud efter en uges stadige vandringer
og kampe.
Da vi drog ind i Sinyanga den 25de, mødte kvinderne
os med 1u lu-1u raad, og da vore «smaa krige» med Usukuma
var rygtedes, mødte alle de ældre 08 med ytringer af haab
om, at vi havde givet det ugudelige folk nok; de havde
altid været en forbandet flok, der laa i veien for reisende
og fremmede.
Eftersom vi kom fra det ene lille distrikt til det andet,
alle uafhængige af hverandre og regjerede at egne høvdinger
med et raad af de ældste, adskilte ved eiendommelige skikke,
seder og fordomme samt forskjellige efter deres høvdingers
forstand, alder og sindelag, maatte vi indrette vore gaver og
vor opførsel derefter. Yi drog gjennem smaariger, hvor
vore at^itt6r iuaatt6 op^jsr6B 6tt6r tor6rin^6rii6. I det lille
distrikt Sinyanga, hvor vi nu var og hvis befolkning neppe
oversteg 2 000, var høvdingen og hans mænd lige saa stolte
af deres stat, som nogen hersker og hans senat i et keiser
dømme. Høvdingen var sig sin svaghed bevidst, men for
langte dog sin afgift, noget som vi gjerne og med høflige
ord gav ham. Han gav os en gjenforæring for at viB6 sin
erkjendtlighed, og derefter strømmede hans folk ud til leiren
for at bortbytte sit korn og andre sager mod tøi og perler,
under hvilket samkvem mangt et venskab og broderskab
blev sluttet W6116N de indfødte og vore folk.
I Uriuia oss X6ra 66rimo6 oV6rtal6t 66 08 80111 ulvft
liss6u6til ssrZkiiß6rii6 M66 Krissßdvl oss torn3krill6lß6r. Vi om
I det mørkeste Afrika. 11 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
