- Project Runeberg -  Underholdende Tildragelser af Norges Historie, korteligen fortalte /
115

(1889) Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115
han bad ham nu digte et Vers til, hvori den ene srmmen
lignedes med Sigurd Fnfnersbcme, den anden med Ormen
Fafner. Ogsaa dette Vers fremsagde Thjodolf i Dieblit
ket, og Kongen var saa fornoiet derover, at han gav ham en
Guld-Fingerring. Om Kvelden blev der siden talt meget
disse Viser, og Hirdmcrndene sagde, at Halle nok ikke kunde
digte saadanne.
"leg kan vist ikke maale mig med Thjodolf," fagde
Halle, "men man kan jo prove mig, naar Anledning gives."
Ved Haralds Hof var der en frisisk Dverg ved Navn
Tuta, bred og f>r i Overkroppen, som en fuldvoren Mand,
men ganste lav og kort.
En Aften lod Kongen ham for Moro Skyld ifore fin
egen Rustning, Hjelm og Sverd og Brynjen Emma, der var
kunstigt forarbeidet i Konstantinopel og saa lang, at den
paa den hrlofjerde Alen lange Harald naaede til Knceerne,
naar han sad tilhest. Saaledes bevcebnet gik Tåta ind i
Stuen, hvor Hirden sad tilbords, og vakte ved sit besynder
lige Udseende almindelig Latter. Kongen fremviste nu en
Kniv med tilhorende Velte, begge Dele ypperligt arbeidede
og kostbare Stykker; han sagde, at de stulde tilhore den,
som strår kunde digte et Kvad om Tuta, der hvor han stod.
Strår kvad Halle, forend Thjodolf kunde komme tilorde.
Kongen roste hans Vers og fendte ham den lovede VelM
ning, men Thjodolf cergrede sig.
Det var Kongens Skik, i det daglige kun at spise en
Ret Mad. Denne blev naturligvis forst baaret for ham,
og naar han da var mat, bankede han med Knivskaftet paa
Bordet, som Tegn paa at man stulde dalke af. De andre,
der fenere havde faaet Maden, var saaledes for det meste
lun halvmcrtte, og der herstede almindelig Misnoie herover.
En Gang traf det fig saaledes, at Kongen gav Tegnet, me
dens Halle langtfra var mat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mpanorskhi/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free