- Project Runeberg -  Matthias Sandorf /
82

(1886) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Johannes Gøtzsche
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fangetaarnet i Pisino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



82































ved Døren, medens Grev Sandorf steg ud af Vinduet.
Et Øieblik efter hang han udenfor og klamrede sig med
Knæerne fast til Jernkablet· Han lod sig nu glide ned
ved skiftevis at flytte Hænderne og søgte tillige af og til
at faa Fodfæste paa Jernkramperne.

Uvejret brød atter løs med fornyet Voldsomhed.
Der faldt ingen Regn, men det blæste meget stærkt
Lyn fulgte paa Lyn. De krydsede hverandre ovenover
Fangetaarnet, som trak dem til sig paaGrund af sin
hoje og afsondrede Beliggenhed. Elektriciteten samlede
sig om Spidsen af Lynaflederen, hvor den lyste med en
hvidlig Flamme, medens de heftige Vindstod bragte selve
Stangen til at vakle frem og tilbage.

Det var øjensynligt forbunden med stor Fare at
klamre sig fast til Lynaflederen, som uafbrudt førte den
elektriske Strøm ned i Afgrunden Saafremt Apparatet
var i god Stand, var der ingen Fare for at blive ramt
af den elektriske Strøm, da Metal er en langt bedre
Leder end det menneskelige Legeme. Var derimod Spidsen
af Lynaflederen afstidt, eller der fandtes et Brud paa
Kablet, vilde Foreningen as den positive og den negative
Strøm ske med en saadan Voldsomhed, at det kunde
medføre Døden. selv om der intet Lynnedslag fandtSted
Grev Sandorf var ikke uvidende om den Fare, han
udsatte sig for, men en Følelse, som var stærkere end Selv-
opholdelsesdriften, bragte ham til at trodse den. Han
steg langsomt og forsigtigt ned og hvilede etØj·eblik, naar
hans Fod stødte paa en af Jernkramperne i Muren.
Og hver Gang et mægtigt Lyn oplyste Rummet, stræbte
han, men altid forgjæves, at udfinde, hvor dyb den Af-
grund var, som aabnede sig under hans Fødder.

Da Matthias Sandorf saaledes var naaet ned til






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:31:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/msandorf/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free