Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Andreas Ferratos Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
ligeholdte Mobler vidnede om Husmoderens Dygtighed
og gode Smag.
»Nu skal De strax faa Noget at spise,« sagde
Andreas Ferrato.
»Vi ere ogsaa nærved at do af Sult,« svarede Grev
Sandorf· »Hele Dagen have vi ikke nydt det Aller-
mindste.«
»Skynd Dig, Maria,« sagde Faderen.
Et Øjeblik efter bragte Maria lidt Skinke, kogt Fisk,
Brod, en FjaskoV Landvin og tørrede Druer tilligemed to
Glas, to Tallerkener og en ren Dug. En romersk Lampe
med tre Blus oplyste Værelset
Grev Sandorf og Stephan Bathory satte sig strax
tilbords-. De vare næsten afmægtige af Sult.
»Spiser De ikke med?«" spurgte de Fiskeren.
»Vi have spift tilaften,« svarede han.
De to Forsultne slugte — bogstavelig ——Maden, som
blev dem budt paa en saa ligefrem og hjertelig Maade.
Jmedens de spiste, iagttog de imidlertid uafbrudt
Fiskeren og hans to Børn, som holdt sig i en Krog af
Stuen, hvorfra de i Taushed betragtede de Fremmede.
Andreas Ferrato var da henved to og fyrretyve
Aar gammel. Udtrykket i hans solbrændte Ansigt var
alvorligt, næsten lidt tungsindigt, men Blikket fra de sorte
Øer var endnu livligt. Den kraftige, bredskuldrede
Skikkelse var ifort den Dragt, som sædvanligt bæres af
Fiskerne ved det adriatiske Hav.
Maria, — som havde stor Lighed med Moderen, —
var hoj og velskabt og kunde næsten kaldes smuk med
sine livlige sorte Øjne, mørke Haar og friske Hudfarve,
V) Et ældre italiensk Rummaal, noget over 2 Parter.
Verne: Mattbias Sandorf. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
