- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
5-6

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5

Om Forskjelligheden i Wamnrene over
musikalslee Nærhed R«)

Af Friederich Rochlitz.

sdlnmcrrtningerne af Qversattereer.)

Jugett Kunsks Frembringelser blive af saa Manges’

og saa forskjelligt bedesmte,’ som Tone-— og Skuespil-
kunstens.« Det er naturligt. Frembringelserne »i

disse Kunstfag ere saa hoist forskjellige, at Enhver »

iblandt dem kan finde noget for sig; de blive over-
alt offentlig udstillede, og al Verden gaaer hen for
at gjore sig bekjendt med demz med Antallet af
de i en Ting Deeltagende voxer ogsaa Antallet af
de Dommende, da meget Faa afholde sig fra al
Dom; · med deres og deres Ønskers Forskjellighed
voxer deres Dommes Forskjellighed. Ved Musiken
" —- thi ved den alene opholde»vi os her — kommer
endnu den Omstændighed til, at den ikke i—den
ydre Verden har noget Forbillede, sompaa nogen
Maade kunde tjene de Dommende til Støtte- og
Foreningspunkt. Hvo·r forskjellig ogsaa Dommen·e
over f. Er. en malet Rosengreen maatte falde ud,»
vilde de dog alle træffe sammen i eet Hovedpunktz
thi Enhver har seet naturlige Roser, sammenligner

de malede med de naturlige , og»fælder han da sirr«"

Dvm, kan denne vel vidne om, at han ei er
Kunstner-, dog kan den umulig blive ganske falsk.
Nu læser man ofte nok: ,,Mrrsikerr harsitszFow
billede i det følende Menneskebrysts indreVerdenliz
men, have vi ogsaa forelobig( —k— indtil en- næsten

afskrækkende Mængde » af nødvendige nærmere Be-.

.") Et mufikalsk-kritisk Tidsskrift kan vel neppe

aabne-3 med en mere passerede Afhandlin»g, end en, hvori
Ilarsagerne til de hinanden saa modsigende Domme om
smusikalske Arbeider udvikles. Vi kjende i denne Hen-

seende ingen saa fortræffelig Afhandling, som den her-’

meddeeltez hvorfor vi ikke have villet lade os afholde
fra at optage den her, bed den Omstændighed, at
Oversættelsen for en Deel Aar siden har ladet den ind-
rykjke i et Tidsskrift,
kun have sogt en let Underholdning , og saaledes forbi-
gaaet denne Undersøgelse-.

— - Red-

stemmelser —T—·indronnnet dette-:-

·thi ved det de forstaae,

o ·delighed,
hvori rimeligviis de fleste Læsere »

6

saa maa dog—·
Mennesket forst kjende alle de Forandringer i sit-!
Til lstand, som vi kalde Følelsen maa kunne, ogsaa
i det Øieblik han dommer, være sig dem fuld-
kommen bevidst, maa besidde den vanskelige Fær-
dighed, at fatte dem og udsige dem i Qrdzdersom
han vil domrne om’ det, som frembragte demz
men at dette ikke er, eller katr være Enhvers Sag:
det behøver neppe at siges. ,,Hvo der ikke kan
det, skal ikke demma« Vel sandtz men han gjor
det dog. Ja, i Folge· Menneskets altfor bekjendte
Svaghed, domme de Fleste ikke hellere, ikke hur-
tigere om noget, end om hvad de ikke forstaan ·
kjende de det Vanskelige,
saavel i at frembringe, som i at bedømme. ———«——
,,Nu,— saa folge da Enhver frit og modigt sin
indre-Drift, uden at bryde sigq om den ukyndige
Mængdes Domlll’« Saaledes siger du, min Ven,

» som krin er tyve Aar eller lidt deroverz naar du

bliver syrretyve, taler du anderledes, og er du forst
tredsindstyvek saa smilet du over,’ eller endog for-
tryder, at du nogensinde har talt saaledes. ——«—
Imidlertid er det nu ikke vor Hensigt at opholde-
o«s ved den storeszHods Domme. Den lade vi
skjotre sig selv, og, for ikke at forlade saa stort

« et Selskab ·uden»21fskedsord«, gjentage vi det ikke

Et Kunstværk, der aldeles ikke virker
paki en Forsamling af Mennesker, der —- hvorledes-
det endogsaa ellers staaer sig med deres-« Forhold
til Kunst se- »ere istand til at føle, ervist ikke
godt, endskiondt derfor ikke slet; et, der virker paa
den, vist ikke slet, skivndt derfor ikke-godt; et,.
som strax. fuldkommens tilfredsstillet den, i det «-
mindste ikke fortræffeligt. ! ’

Vi vende os til deres Domme, jsomman ·
indbefatter under Navn af Tonekunsinere og Mu-
sikeres Kjendere og Elskere af Tonekunsten»., lige-
ledes til deres, der have Fole lse, ikkeb

ubekjendte :

lot i Almin-
men i Særdelevhed ogsaa for Musik-
som have gjort flere eller sætte Erfaringer ved

! dens Virkninger paa dern selv, og have mere eller-
s! mindre Kundskab til de Midler, hvorved denne »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free