Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
lyrisk Sving , lade den ved et lyrisk Poiitt gaae
over i Sang. Som Exempel kan anfores— Lud-
lams Hule, 2den Acts 1ste Scene, mellem
Robin og hans Kone Fanny. Robin ud-
raaherfortvivlet: »Ingen Udvei!« Fanny,. de-
sjoelet af Kjærlighed, Mod, og Haab om at kunne
skaffe Hjelp, begynder da den folgende Duet, i det
hun udbryder: »Jeg gaaerl" ———— Det Letteste for
Digterenler, at begynde Scenerne med Sang;
de storste Vanskeligheder frembyde derimod Ariloeget
af Finalerne.
Men skal Handlingen gaae frem under Musik-
stokkerne, da" maa man nodvendigviis atter gjore
den Fordring tils en Operatext, »at Planen skal
være simpel; thi Forstaaeligheden lider meget ved
Sangen. En fiin, kunstig gjennemfoer Intrigue
passer saaledes meget slet for Operaenz thi skulle
Timen-rene meditere meget over Handlingens Gang, «
- da kunne de ikke med Frihed hengive dem til
Mufikens Virkninger, og Poesien og Musiken ville
kun ophæve hinanden, istedetfor at understøtte hin-
anden
Vi have her blot fremsat Hovedfordringerne
til en god Operatert ———— de andre, der falde sam-
men med de Fordriirger, man mria gjore til mass-
fkalsk Poesie i Almindelighed, szville vi gjemme· til
et andet Sted —, og troe allerede derved at have
gjort det indlysende; at det ikke er saa let, som
Mange bilde sig ind, at digte et saadant Stykke..
Foruden de Egenskaber, som en dramatisk’ Digter
i Illmsndelighed maa besidde, maa Operadigtererr
desuden have et lyrisk Talent, og dernæst en meget
uddannet musikalskeSands Men hvor mange
Op·ercrterter bære Præget af disse uundværlige Egen-s
skaber hos deres Forfrnterei Operadigtningen er
i det Hele taget endnu saa forsømt, at der, for
deri begavede Digter, er rigelige Laurbær at hoste .
paa denne Mcirkz og vi troe derfor, at navnlig
Hr. Ander«sen, efter et grundigereStudinm af
Operaens« leflknk’ Ogsaa i dette Fag vil kunne -
indlwgge sig megen Fortjeneste. Men anvende »vi
nu de Principeri, ««»vi her have vedkjendt os, paa
gik-l
M det foreliggende Arbeide afdenne Forfatter, der
maae vi tilstaae, « at det ikke har tilfredsstillet os,’«
især fordi Sangen, paa de fleste Steder, ikke frem-
gaaer af Handlingem og Handlingen ikke gaaer
frem under» Satigen. Vi ville i det næste Stykke-, !
i det vi gjennemgaae Musiken, nærmere berore «
denne Mangel, hvor den finder Sted; ligesom
ogsaa med Piinskjonnelse— bemærke-, hvor den ikke !
finder Sted.
Katte Anvendelser-.
1. Ntomtetncer’ med Accompagtienieiit for
Pianoforte eller Guitar, satte i Musik af «
A. Hallager (Nhtaarsgave for"1835),
Og
Otte Nometncer med Accompagnement
for Pianoforte eller Guitar, satte i Musik »
af A H a l la g er cNhtaarsgave for 1836)
Trykte hos og forlagte afJ ..D Qvist
Compositioner« der robe en saadan Aandsfattig-
» dom og Mangel paa Kundsker iTheoriem’ som "
. disse, staae egentlig under al Kritik.
Det nytter
ikke, at Componisten (dette Ord taget i den videste
Betydning) har skrevet· over sine Sange: over..
mere-Jern troer alfare-W coer Jelianrezxer, —- naar
der ikke i Compositionerne selv er nogen Aand,
eller Affect, der kan opflamme Sangeren. Den
forste Romanre i 2den Samling, O»ehlenschlli-
gers ,,Hjemvee« —- et Digt, hvori der aander
en stille, blid Længsel, og hvorom Digteren selv "
siger: «
«Tager ei min Sang for andet-
End et ufeiviakgt Suk- —
skal’ endogsaa,« efter Componistens Forlangende, .
synges henne-ast- (et Epitheton tilHjorten i Octo- "
ber Maanedy’ —- Mwen hvorledes kan ogsaa Den
romponere Vers, der ikke engang kan læse
dem? "Hr. Hsallager læser f. Er. saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
