- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
55-56

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sin

nemlig, at det er sjeldent-, hos Weyse at finde
en saa hyppiig Afvexliiig af Taktarter, soin i dette?
Stykke. Udtrykket forsstoerkes vistnok heller ikke
derved, men svækkes som oftest

Nr. Z. Chor af Gjæsterne (,eir11,egrettre
stik-saale, C-—rinr, L), Slutningsnummeret i første
Act; en munter, lunefuld Eornposition’ Vi have
tidligere yttret, at Finalerne frembyde store Van-
skeligheder for "· Digteren,li det der hører megeir
Kunst til at samle Masserne saaledes, at de kunne
danne et betydningsfuldt Heelh
Fremtræden er kun inotiveret ved Venten Gos-

MSS Ord- »HN« hvor de stole der-inden-
og derpaa komme de ud, for at ende Acterr med
Sang. s - ’

Nr. 9. C ho r Oldingen moderatoz (-«k-1n0.i, C). »

Snsser og Leicester staae, hver med sit Par-
tie, overfor hinanden Trodsigheden Og Fjendtlkgss
heden troede characterisiisk frem, saavel ved de stærkt
marqnerede, med hinanden stridende Melodier, som
ved den morke Colorit i Instrumentatiorien, og
de opdrusende Figurer i Accompagnementet Skade,
at dette Chor saa hurtigt afbrydes ved den folgerjde
Dialogz det- taber meget af sin Virkning, ved at
staae saa isol eret

Nr. 10. AriessAneIante niaestose»),.D-r1nr,
Z- ——— derpaa Alles-ro, C), syngesafElisabethz
en epompos sComposition. I All llegroen gjore vi
opmærksom paa den fortræffelige Basgang, isoer
ved de Ord:
Og Kartovens Torden lode
. Seer-ende fra Krzst ea Kyst.

Choret falder ind mod Slutningen-, hvorved denne
Iiries Prlrgt endrrlr mere forhøie-R — Her mener
man vel at gribe Weere paa frisk Gjerning, som
deri, der hier optaget nogle af den nyere Skoles
Maaner-? ’—————·— Ligesom om Weyse aldrig for
havde skrevet LiiouladerZ

s»Oroeining« Over .——.—— da hunvel ogsaa kunde

Dette Chors ’

""·(Andantino, Uden-, Z)

dramatisk . Betydning.

Og de. kunne vist ikke
staae «paa etmere passende Sted-« end hers; thi ’
denne Glimmer er meget rharacteristisk for-den stolte »

tjli

være characteriseret uden disse’ Zirater.s, tilstaae vi
oprigtig, at vi hellere havde undvoeret dem.

Ne. 11; Chok aszoffore anlagt-» cor-
b1·ie), B—dnr, Y. Saalivfuldt dette Clzor end-

! ogsaa er, træder det dog nogettilbage for de fleste

andre Musikstykker i denne Opera.

Nr. 12. Urie (Alleg1"0 corl Spil-ifo,
E—n101, C), hvori Leicesters Sjælsuro og indrel
Kamp er mesterlig malet. Det er mærkværdigt,
hvilket bestemt Physiognomie alle Weyse·««s Melo-.
dier have. Man seer den Bedendeetklhoevede eller
sænkede Blik, den Vredes truende, mdrke Miner,
den Fortvivledes Hændervriden —- ———z dette giver
hans fortræffelige Declamation, i Forening med
Melodiens naturlige, utvungne Gang. Hvor psy.-.
choldgisk rigtigt er den · heftige Lidetiskabelig»hed,
hvormed Aiien begynder, afbrudtksog Mellemsatsen
»indledet, hvorved den
fortvivlede Sjæl skjænkes en niedlikkelig Hvile·l
Denne Overgang kunde-ikke vaere bratz derfor har
den store Kunstner, lidt efter lidt, ladet den liden-
skabelige Stemning tade sig Men ligesaarigtigt
er det, at Leicester pludselig vaagner af de
Barndoms- Drømmerier, hvori hatr havde tadt sig,
og atter bliver en Bold for Lidenskeiben. Hoved-
satsen kommer derfor igjen, degyndende i A- mal;
i det Leicester fatter en fast Beslutning, gaaer
den over i E-de11, hvorved Sangen faaer en modig
Characteerz imod Slutningen animeres Tempoet,

, i det C forvandles til-Fj-

Nr 13 Duet (Andante«, P- dum z) mel-
lem Stjernetyderen Iilasro og Leicester; en
oedel Composition, fuld af Foslel se; men den har,
maaskee ved desz altfor almindelige Betragtninger
over Ilstrologien, som Texten indeholder,« ikke megen

’e Nr. 14r» Dette Rummet overspringes ved
Opforelsenz· vi villegjore det Samme,·"« da det
iilte kan interessere Puhlicum at faae en Bestri-
velse. over en Musik, som det ikke har Leilighed

’ til at » horr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free