Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Undmideii mtillgkedtz Phantasieniyntes ham ikke
sjelden at svwlge vellystig i Yppigheden , og Kan-fl-
dens Frihed at gaae til Grttnde, ikke at tale om,
at Componisterne kun altfor ofte ikke kunde komme
bort fra deres Tanker-. altid igjen styrede tilbage
til dem, og udardeidede Alt indtil Smaal l.ighed
Over al ham bekjendt Operamusik satte Fer-
dinand den Gluckske, formedelst dens Alvor, dens
Simpelhed og Storhed, men især formedelst den
fliske ungdommelige Kraft, der lever i den, saavel Y "
iSorgens ,Klage,· som i Glædens Indelt Op-
sosrelsen af ,,Jph»igenia i ««»21«»t·tlit3«A gjorde et»— i Sand-
hed so—rnnderligt»Indtryk spare ham. ! Han var til-
mode, somom han paa Ørnevinger dlev hoevet i
Veiret, og over blomstrende Enge og over»«·»Bjerge-
toppe »’blev baaret op til Himlene-’ klare Blaaeog ——
det rene Sollys. Hvilken Indel i Gl læden, hvil-
ken om, inderlig og dog kraftig Sorg, hvilken
Styrke i Vredens Raseri, hvilken«» heltemoessig
Kamp i Lidenskabernel sog Alt dog saa simpelt
og klart, Stof og Form fuldkommen gjennem-
treengt af hinanden, overalt Liv og Aand! »I dette
»Mesterveerk», sagde han til Inliesz efter Stykkets
Opforelse, ,,seer DeMusikens Grunddillede, saaledes
som jeg dorrer det i min Sjæl. Denne. Tone-
kunstner vidste, hvadhan vildez han var begeistret,
og dog fuldkommeneMester sover sin Begeistring.
Efter det Indtryk, denne Musik har gjort paa Dem
sog virkelig, Ieelie· var dlevjert greden af den) kan
De maale Knnstvaerkets Veerd»
opløftet z»den, og giver den Spæerdkrlist, » og op-
fylder den med den reneste Begeistring for alt
Stort og Herligt-« » s - » - —
Iulie var meget indtaget sor Mozart, og
elskede’ as alle hans’ Opera.er meest-»,,Trpllefln·iten«i.
tht meente, at i den vare alle- Fordringer op- s
fyldte, som Ferdinand kunde gjøre til Operaen, og
glædede sig meget til den bedndede Opforelse af
dem for at overbevise sin Ven, jder ikke var»· meget
bekjendt med dette Stykke,;om sin— Smligs Rige
« Nattergal. »
Det forlanger jeg »
af den sande Musik, at den skal soette Sjælen i —
en Stemning-» som ervarig og toner leenge·. efter, »
« 84
tighed · Og virke ig havde hun den Glæde, at
Ferdinand gav hende Ret, og fandt sig meget til-
sredsstillet. Idet Yndiges og Phantastiskes Genre
satte han ,,Trr·:.sllesloiten« overst, og priste ikke bl lot
den store Rigdom af tiltrækkende, listige Melodier-,
med Ledsagelse af en kunstrig og dog simpel Har-
’monie, men fornemmelig det Udtrykssulde og Cha-
rarteristiske i Melodierne« »I mange Operaer«««
sagde han, »bliver der lagt Heltene Arier i Mun-
den, hvorefter man kunde dandse, saa lystige ere
-d"«e, og ofte gaae Musik, Tert og Handling frem
. ved Siden af hinanden, som om de slet ikke horte
hinanden til Her ere alle Toner betegnende og
ligesom oste af de handlende Personers Sjæl. Den
meestpeamastsseel Seierskse«—kk Stykket xcc Uekkdkg »
Nattens»Dronning, og overhendes Arier har ogsaa
Mozart ndgydtz al Glands og Trylleri, og ikke
engang jforsrmtaet’’ det Kunstigh vanskelige Passager
og Spring-, » saa at han ssladerz hendes floite som en
spspFnldaf muntert Lune er Papagenofs
Sang-,’ og Morens Vife er saa ,droendende»hed,
» somhans Fædrelands» Clima-, og sandselig hild-et,
som denVildes Sind.
« ..sesfu.ld»er de ElskendesSangehe·itidelkg, alvorlig,
ja ophøiet-— Sarastro’s og Præsternes.
er saa skarpt tegnet og saa levende farvet, at man
derved netop faaer et Begreb om Musikens plastiske «
Simpel,. yndig og » følel-
Nak, Alt
Magt, der ligesrra vel mrilr tillægge-3 denne, som andre
Kunster.»— Og foruden denne Rigdom i Udtrykket,
denne Mangfoldighed af Stemninger, hvilken skjøn
,»Harmonie i det Hele·l Alt forener sig i hiinA poe-
stiske— Characteero »Grnndtone,· zfsom- vi kalde den
romantiske, mezn som.vel’«ikkes er andet, end den
ægte poetiske; · Alt-·- er overgydt med Leengselens,
med Begeistringens Aftenrode, en hosiere’ Verdens
Lys synesat udbrede sig derover: det erz som om
vi befandt os ·i en Tryllehave,· i hvilken de ·bekjend·te »
Blomster og Planter-»»mode os i storre Vært og
» heiere»Skjonhed,. og i hvilken vi paaeen Gang
fole os overraskede ; og tiltrukne,’ » fremmede og »
hjemme. ; Det Heles’ Eenhed har: Tonedigteren
; fremstillet i Ousverturen, i hvilken han, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
