Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
af ham, og saae tankefuld frem for sig.
skjønne Ubekjendte gaae forbi ved sin Faders Arm.
Det var hendez han havdeikke taget Feil; thi
just- i det.iØieblik, hun komforbi Indgangen,
havde hun vendt sig imod den, og den klart bræn- «
dende Huuslampes». fulde- Lys faldtpaa hendes
skjønne Træk. Nu havde Intet afholdt ham fra
at gaae efter hende, hvis ikke Heissenheimer var !
kommet ham i Forkjobet og havde raabt: ,,Heida,
Signor Riccol Maasttol Hvorfra2 Hvorhen2
God Aften, smukke Vinket-« ·
Paa dette Raab vendte begge’ de Forbigaaende :
sig om , og Heissenheimer sprang paa sin livlige »
Maade hen imod dem. Iulius holdt sig forlegen
tilbage; men hans opmærksomme Vært kaldte ham’
snetrt til, - og ! forestillede ham for de Fremmede:
«Ecco Maestml en Ung Musiker, som vil skaffe
Eder nok at bestille.’ Med ham skalI
om Sebastian Bach og Rossinil——— Hr. Iuil us,
Hr. Capelmester Ricco og hans smukke Datter «
Iulius bukkede redmende og fremstam- "
Miner-«
mede forvirret nogle uforstaaelige Ord om Ære og
Lykke. Men da sdette varede Heissenheimer for
længe, afbrød han ham og spurgte: ’,,"Mine høist-
oerede Herskaber, tør jeg bede Dem atvcere mine
Gjæsterijs Har De Lyst at spise engang«·i Cace
k0ya1, ssmukkeTxNincI?-«’TI—— ,,Nei, feg takker Dem««,
. svarede hun med sin yndige Stemme; ,,men jeg
Mvil bede min Fader, at han ikke afslaaer Deres
Indbydelse.» ssDetsPaeruse. forbi kan jeg ogsaa
gaae uden Folgeskalu« J·———s »Vi ledsage Dem Alle-O
faldt Heissenheimer ind, ,,saa vred jeg endogsaa er
ovet,· atDe afslaaer min Bon. Nu vil-vort
Selskab komm«e til at ligne en—Ring, hvoraf man
har brudt Utidelstenen’ udl". »—«——— ,-,,Meget galantih
svarede ’Ninat,,menz-l»)flog kan jeg i det Hoi»este kun
lade-mig sammenligne med en nægte Iuveelz ythi
» jeg- veed vel,§"at jeg kun glimrer ved den Folie,
som Deres —- Spot nuderloegger mig ’Men det
bliver sildige.«
Men
hvo beskriver hans ’Forbavselse, dashan saae den !
kaldte sin Fakkel
" denne Ild sjelden forfeilet sin Virkning, og saa-
disputere i
! Durchlauchtigheds Spørgsmaal.
134 -
·Man gik Efter nogle faa Skridt stod man
ved Capelmesterens Bolig. Nina forsvandt med
en let, yndig Hilsen, som Iulius derbodigt besva-
rede, og Herrerne gik tilbage. ———— ,,Det—tyrkiske
Cabinet, tænker jeg«, sagde Heissenheimer," ,-,vil
være den behageligste Plads, for atnyde en Osters,"
et Glas Viin og en Samtale. ·»Hvl1d mener I
Herrerkiiyyk Iulius.vc1r af samme Menings Ricco
raabte: ,,Fortroeffeligtl» Man satte sig; Bordet
Yblev ferveret —- Heissenheimer var den behageligste
Vært, man kunde enske sigz man saae, at hiin
satte sin Glæde i sine Gjæsters Tilfredshed For,
som han udtrykte sig, at antænde Samtalen, be-
tjente hanssig af en Flaske Champagne, som han
. ’Man veed af Erfkiring, at
ledes udspeindt da ogsaa snlert fol gende Samtale Fsig.
«Heiss— Mine Herrer, jeg maa alvorlig
skjænde paa Ier begge Vor unge Ven er i Be-
gyndelsen stutn, vil nyde sin Henrykkelse hos sig
selv, sukker to Gange ved Siden af mig, faa at
jeg ordentlig bliver bange-, og nu indleder han
Samtalen som en gammel Spidsborger. .Han
erkyndiger sig, hvorfor I gik h"jem,sp·da I dog
havde spurgt efter en"Vogn, og gjør andre slige
aandrige Bemærkninge"r. Og I, Ven Ricco, svarer
saa ærbart derpaa, som enHofmand paa Hlms
szMen vi have
alle sammen været i Operaen i Aften, vi have
" hørt ,,Don Juan««, —«———— det bederijegsat betænke."
Ricco—· scorpa tIiTTBaccol havde jeg blot
betænkt det for, saa vc1·r jeg bleven udenfor-«
Julius. Hvorledes, Hr. Capelmesterl Vil
De stille os palt Provex
Heiss Herr-ei De vanhelligerHostienl Vov
ikke det endnu en Gangl
Ricco 0 Dio«l« I med Eders- tydske Par-«
triotismel Havde den Mand været en Italiener,
vilde I ikke have holdt halvt saa meget asf ham
Iulius,z. zFor mig erKunsten en usynlig
Kirke,’ hvori jeg ingen Patriotisme kjender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
