Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I«41
som berorte hende, Ieller den Ojeevel Oon Giv-
vanni, der gav hende til Priis, eller Enhver, der
skuer hendes Vanære, eller, som Lucretia, sig-
selv? — Gaaer-I I Tydskere, gaaer og praler med
Eders Stræben efter Heelhed!
ikke, hvor Hjertet slaaer paa et Kunstværk. Naar
Leporellos Maske er falden, og»Elvirci, som skulde
tilintetgjort styrte ned, eller reise sig med Hævnens
novervindelige Kraft, forener sin Stemme med de
fem ovrige saa roligt ’som’ om det ikke var gaaet
hende værre, end Zerline ————— saa er mit Bryst
! nær ved at fpraettgesl Har vor Rossmt nogensinde
Iskrige over hans Pol o-
naiser i Kjærlighedens Smerte! O, forstodeszI
kun de himmelske Melodier, somdenguddomrne-
lige Maestro tænker sig, derved. Rigtignok,sNoderne
er det ikke —»—· mett han drommer omxen Sangen
inde, " som I Troemernd af Tydskere sikke have nogen
gjort noget Lignende.2 —- «
Anelse oms- ensSangerinde, hvis henrivende, sjæl- «
fulde Foredrag formaaer at adle de slettesie Pas-
sager til en vorende Hjerteklrige.
hørt, at Englaenderen Garrtck fremsagde Alpha-
betet saa edes, at han rette alle Tilhorerne til
Taarer? Saal ledes seer det ogsact ud med Ros-
sinis Musik. Han» opoffrer sig selv, han vil’ ikke
glimre, han vil kun, at dens sig fremstillende
Sanger skal kunne det. Derfor skriver han for hans !
Stemme, idet han vel veed, at en Tone er noget-
saa Himmelsk, at den, rigtig sjungen, maa rere"
og hæve, paa hvad Maade den end fol ger efter,
og staaer i Forbindelse med andre.’ Men I Tyd-
skete høre fra Papiret, og der skriveI ogsaa ret
taaleligt. Men om Eders Sangerinder mishandle
det Bedste, Eders Mestere have leveret-, derom
spørge Issikkek, ————; Opforelsen’’ idag —- me.n hvor-
hen-forvildet- jegmig lIeg vilde jo kun tale om
Oons Juan. Og hvad sigeJ
om Elvira? ·——— Hvorfor gjoreI
Indvendinger2 »
Julius. Oe er en god Taler; jeg veed,
at .Oe har Uret,
OrmO
Ida slet ingen
Ifole jo slet
Have I aldrig
! regnede "Skjonheder;
til min Paastand
Oem ikkespmodvor store Mester-’’
og .dog kan jeg iike svare
142
Heisss Ja for Ojoevelett, Capelmester,I I
· har Uret. Jeg troer heller ikke,"I troer Jer selv.
« Sværg engang paa, at I har Retl
Hci, ha, ha! Nu skal jeg oven i
Ricro
Kinder veedige det, jeg allerede har beviist Orm. »
Gode Hr. Heissenheimer, jeg vil lose Ier Gaaden.
See Sagen er, at vi Jtalienere ere ærligere»rnod
os selv, end I Tydskere. Vi’ vide ret godt, hvad
der mangler vore Operaerz men vi have Skjelm-
somhed nok til lat begribe, fat det ikke-kan vtere
anderledes. Hvor To skulle udfere et Værk der
kan det Hee ikke være som stebt i een Form.
Oerfor», om viogsaa opdage de storfie Mangler
og »Misforhol»dszlmellem Musik og Tert; saa for-
styrrersdet dog ikke vor ANydelse. »Men» Sligt’ vil
Tydskeren bortraisonnerez han hviler ikke, førend
han’ ved et Forstandsbedrag« · faaer alle Feil, der
udspringe" af (Sagens»Natur, gjort til Skjønheden
Naar han har hedragett sig selv paa denne Maade,’
da først kan han nyde. Naar jeg ellers elskede
Oon Giovanni saa overordentlig hvir, vilde Elvira
ikke forurol tge mig Er det Mozarts Skyld, at
hans Oigter ikke vidste, hvad han skulde gjøre af
denne Rolle? Ieg hjælper mig ogsaa let ud deraf
Ieg antager, at- Oonna Elvira falder i Afmagt
efter Bedrageriers Opdagelse. Men da jeg nu
bruger en sjette Stemme, lader jeg en Veninde
afAnna synge med. Hvad har I at indvende
herimod’i ’ " ’ , l
Inlius. Paa denne Maade kan man negte
al Fornuft bort af Kunstenz og jeg kan dog ikke
tænke mig noget andet Kunstværk end det, som
fremgaaer af , Kunstnerens fulde Bevidsthed, og
aldeles ikke indeholder andre end, saa at sige, he-
Og just derfor hader jeg
Rossinis tankelese Værker. —’—— ’
’ Ricco. Tanke ossei— Unge Mand forsvnd
TroerI I da,
han har saa lille en Hj erne, at han ikke selv skulde
kunne indsee og forbedre ·det,I I Iforekaste·»ham,
naar han vilde? » !
"Men han vil atter fare Musiken-
« s tilbage til dens«sz«natnrllig«e Standpunctz den skal
......
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
