Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’at være en rydsk"Sc»rng, som den sildige Smiger-
inde sang udiden dy.be,"" stille Midt-mi- Mind-
dien vuggede sig i en blid .Be»vægelse,x«og tydede
paa en sælsom Blanding af Beklernthed og Ro, »
Salighed og ’Smerte. Ord » kunde- den henrykte
Julius vel kun sjelden. forstaae, og- dog blev han
under den halvforsiaaede ’Sang saa forrrndLerlig
tilmode, at det « blev ham tvivlsomt, om det var «
Foraaretrned sin duftende Natteaande, om det
var Musiken, eller Følelsen af- denszfremfpirende
Kjærlighed,»; eller endelig alt dette-tilsammen,· som
satte ham i denne- forunderl«ige( Stemning. Et
let Suk hævede. hans Brystz men gjaldt det’ hans
Fryd eller»Smerte, var detdenshaabende ellerklagende
s9ængselZ —— hans. sælsomt bevægede Hjerte kunde !
ikke afgjere det. Han folte hiin sHenrykke«lse, som
griber os om Foraaret, eller over enskjem Daad,
foran et Knnstværi· eller et soldestraalset paradisisk l
Landskab, men om hvil lken vi ikke vide-, om den
, meest ti lhdrer Smerten eller Sal ligheden. Sangen
blev gjentagen, formodentlig fordi den havde flere
Strophen »
andre Vendinger, som syntes at antyde en dybere
Inderlighed, en sig sselv 4meer bevidst blivende
Følelse, der tidligere kan havde udtalt sig anende.
Et sarlsorntxsmerteligt’ Udtryk’ hvilede paa tosOrd,
som formodentlig dannedeSlutningen4 af hver
»-Strophe« og ’allerede’ tidligere-svare blevne udhævede,
- hvori Julins troede»— at. fornemme et utydeligt
»Focbnf« —- »Ta Digt-! Nu have disse Ord
flere Gange gjentagne, og den dybt bevægede Til-
Ahesrer anstrængte sig af yderste Evne for at for-
staae dem. sFlere’ Gange blev han tvivlsomz men sz
endelig troede ,han ved Slutningen ganske tydeligt
at ehvre«x
som en ’Oliszast af Skjæbnen. » Han lyttede med
beklemt Bryst;’ men.«sz-Sangsen tav.
« trængte sig uovholdelig ithans Øinez»xhan bedæk-
kede dem med»Haand»en, idet handeiedegspanden !
Pludselig-dette hen af en Stemme "
med Træet-»
af en urolig Halvslummer.
Ntt syntes —- saaledes frygtede Julins —- den ·
sidste at tone; thi imod Slutningen hørte han Daglivs urolige Færd, midti
z,,»K»un.».Dn"»!««f —- Detteklang for .sham ved hans Fesddens
og Vogne bevægede sig i samme, herskede der dog
Varme Taarer .
lod
som sagte syntes at hviske nd i den stille Rett,
ganske tysddeligrt disse Ord: «,,.Kun Dul« halv sUUgU9-
halv talte. - Lyden kom fra ""Vindnet.z han hævede
Blikket og saae i Maanelysets ubestemte Skin, bag
nogle Blomsterstokke,., en hvid-Skikkelse, som just
syntes at- forlade Vinduet. . Strax derpari saae han
- den svæve forbi spdet nærmeste aabne Vindue, og
bestandig videre, saa at han tydelig blev vaer, hvor-
ledes den skred igjennem Værelsernes Række, indtil
den forsvandt-; i det sidste, til Hoire" for ham. Han
haabede, at hun vilde vende tilbage, maaskee endnu
en Gang lade sincksjoelfnlda dybt-gridende Stemme’
høre, og blevxstaaende uden at vende’ Blikket fra
Huset. . Men,. forgjæves-! Altblev·hdedt og stnmt,
og ingen svdxveemodiglLyd trængte’ meer gjennem »
den skjenne Nats hemmelighedssfnlde»» Stilhed.
Morgensolens tidligste Straaler-vakte vor Ven
Dagetrs tydelige Vir-
kelighed arbeidede med al Magt paa at fortrænge
den phantastiske Nats sælsomme Billeder af hans
Hjerte-.- Men forgjæves. Midt under det travle
den chaotiske Blan- sz
ding og Forvirring af de tusinde Gjenstande-, som
Solens Klarhed udvikler for os, saae han stedse
sin —natlige Sangerindes Skikkelse staae og bevæge
sig i fængstende Simpelhed» og hun drog hans
Tanker og Blik saa mægtig til- sig-, at den bro-
gede Verden omkring ham fo"rsvandt,s som Værks-
bjergs hvirvlendez Trylleverden forsvinder for-Fansts
Øine, saasnart hansknev Grethes Sekikkelser·—
»Inlius’« stod i det aabne Vindue’ i fin Boligvw
i fjerde Etage, hvorfra han tildeels kunde oversee-
en skraan’ overfor liggende« Have« naar han lod-
Blikket svæve«sz»hen— over den levende Frederiksgade
sSkjestrdt «allerede Fodgæ»ngere «
’endnu-en’’ vis’ SJJiergenrm da- de fieste IBvder endnrr
vare« lukkede, og Gardinerne’ nedrrillede. -Knsn’" hist
og her aabnedes et Vindue, hvoraf er Hoved stak
frem, for at see efter Solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
